Dette års udgave af Fordeling & Levevilkår sætter fokus på den sociale arv i Danmark. Børns opvækstvilkår har enorm betydning for de senere uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder, og i takt med at færre formår at bryde den sociale arv, bliver Danmark mere og mere polariseret.

Der er store kommunale forskelle på, hvor mange unge der formår at bryde den sociale arv - mens blot 20 procent, af de børn, der er vokset op i ufaglærte hjem i Rudersdal Kommune, ikke får en uddannelse, er det over 45 procent i Albertslund Kommune, som ikke bryder den sociale arv - forskellen mellem top- og bundkommunerne er steget siden 1990.

Mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste 20 år, så er drengene blevet dårligere - for drenge med ufaglærte forældre er der i dag flere, der ikke får en uddannelse ud over folkeskolen, end der var i 1990, mens der for piger med ufaglærte forældre er færre, der ikke får en uddannelse.

Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse - jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden for, at børnene selv får en uddannelse - siden 1990 har der været en stagnation i andelen af unge med ufaglærte forældre, der bryder den sociale arv og selv får en uddannelse.

Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 30-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes uddannelse - børn af forældre med lav uddannelse har nemlig lavere livsindkomst end børn af forældre med høj uddannelse - hver gang forældrenes indkomst stiger med 1 procent, så vokser børnenes livsindkomst med 0,4 procent.

Børns økonomiske opvækstvilkår har enorm betydning for, hvilken uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning de efterfølgende får som unge - analysen viser, at børn, der vokser op i familier med relativ lav indkomst, har væsentlig mindre chance for at komme i beskæftigelse eller få en uddannelse.

Regeringens forslag om at omlægge børnefamilieydelsen vil socialt ramme skævt, idet mange af forældrene til de unge, der ikke er i gang med en uddannelse eller i job, hører til de dårligste stillede familier og typisk har en lav tilknytning til arbejdsmarkedet.

Selvom Danmark er et rigt og veludviklet land, er det ikke alle i befolkningen, der har lige muligheder. Der findes stadig afgørende forskelle i de levevilkår, som danske familier og børn vokser op under, og samfundets goder er ikke altid ligeligt fordelt mellem indkomst- og uddannelsesgrupper eller på tværs af landsdele.

Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Men på de områder, hvor man kan sammenligne udviklingen over en årrække, er der ikke noget, der tyder på, at ”den sociale afstand” bliver mindre.

Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente at tjene over livet. Personer med lange uddannelser tjener langt mere end personer med kort uddannelse. Mens en læge kan se frem til en livsindkomst på 24 mio. kr., så tjener en pædagog 11 mio. kr. over livet.