De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko for at ende langt fra arbejdsmarkedet senere i livet - beregninger fra AE viser, at risikoen for at være på kontanthjælp i voksenlivet er mere end ti gange større for unge uden en ungdomsuddannelse, sammenlignet med dem som har taget en ungdomsuddannelse.

Ny kortlægning fra AE viser, at ud af de knap 150000 unge uden hverken job eller uddannelse, har næsten 80000 været 'inaktive' i mere end seks måneder - det svarer til knap otte procent af alle unge mellem 15-29 år - blandt de unge uden job og uddannelse er halvdelen i dag på offentlig forsørgelse.

Nye registertal, som AE har analyseret, viser, at det i dag er 13,1 procent af alle unge mellem 15-29 år, som hverken er under uddannelse eller i beskæftigelse - I udkantsområder som Lolland, Nord- og Sønderjylland og Syd- og Vestsjælland er andelen dog særligt høj med Lolland kommune som topscorer med hele 20 procent. Analysen viser samtidig, at en stor andel af de unge, der aktuelt bor i København, er ressourcestærke unge, som er flyttet til byen for at studere eller arbejde, mens mange af dem, der faktisk er vokset op i hovedstaden, i dag hverken er i arbejde eller i gang med en uddannelse.

Nye tal viser, at unge i stigende grad er havnet i arbejdsløshed eller er endt udenfor arbejdsstyrken, og at de samtidig ikke er i uddannelse - alene på tre år fra 2008 til 2011 er antallet fordoblet fra 57000 til 114000 unge - dermed er mere end hver tiende ung mellem 15-29 år, hverken i beskæftigelse eller under uddannelse.

Det koster dyrt i tabt velstand, at flere tusinde unge hvert år forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse - tabet er opgjort til 6 milliarder kroner frem mod 2015, fordi målsætningen, om at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en uddannelse, ikke er nået - derudover koster det ligeledes dyrt for de unge, at de ikke får en uddannelse.

Nye tal viser, at omkring hver tredje ung, der starter på en erhvervsuddannelse falder fra - tallene understreger, hvor langt der er til at opfylde regeringens målsætning om, at 95 procent af de unge skal have en ungdomsuddannelse - i dette lys er regeringens besparelser på uddannelsesområdet helt forfejlede.

Nye beregninger foretaget af AE viser, at unge der får en ungdomsuddannelse har en højere arbejdsmarkedstilknytning og en højere løn, end dem der ikke får en ungdomsuddannelse - modsat har personer, der ikke får en ungdomsuddannelse, en øget risiko for førtidspension, kontanthjælp og ledighed allerede 10 år efter folkeskolen.

Danmarks fremtidige vækst og velstand kommer ikke af sig selv - væksten og velstanden skal skabes igennem en fremsynet og målrettet satsning på en bedre uddannet arbejdsstyrke, der er rustet til at klare udfordringerne fra globaliseringen - rykkes der ikke afgørende ved arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, vil der i 2020 være mere end 180000 ufaglærte i overskud på det danske arbejdsmarked.

Næsten 4 ud af 10 drenge med indvandrerbaggrund, der forlader folkeskolen, har ingen ungdomsuddannelse som 26-årig - det efterlader denne gruppe af unge uden uddannelse marginaliseret fra arbejdsmarked og med lavere indkomst end andre 26-årige.

Næsten hver tredje af de unge mellem 16 og 29 år er i dag ikke i gang med en uddannelse eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse - ud af de 281000 personer har 203000 grundskole som højst fuldførte uddannelse, mens omkring 78000 har en gymnasial uddannelse - med de stigende efterspørgselskrav til uddannelsesniveauet i det kommende årti, står vi overfor en massiv udfordring.