Med 300-timers reglen, som nu er skærpet til en 450-timers regel, har man klippet et gevaldigt hul i det sociale sikkerhedsnet - omkring en femtedel af de ramte i 2007 levede i forvejen et liv i fattigdom. Dermed fratages en marginaliseret gruppe med meget få økonomiske midler deres forsørgelsesgrundlag.

Antallet af langtidsledige er det seneste år steget med knap 14700 fuldtidspersoner, så der i november 2009 var 31400 langtidsledige - hvis denne udvikling fortsætter det kommende år, vil der være omkring 60000 langtidsledige i slutningen af 2010.

Arbejdsløsheden fortsætter med at stige, og intet tyder endnu på, at nedturen på arbejdsmarkedet slutter foreløbig - tallene viser, at det især er mændene, der er hårdt ramt af den stigende arbejdsløshed, hvilket er unikt i historisk sammenhæng, og kan varsle nye tider på det danske arbejdsmarked.

Langtidsledigheden er igen ved at få fodfæste på det danske arbejdsmarked - antallet af forsikrede ledige, der har brugt ½-1 år af den 4-årige dagpengeperiode, er steget med over 125 procent i forhold til samme tidspunkt sidste år. Det varsler nye tider med et stigende antal langtidsledige med dertil hørende risiko for marginalisering og udstødning af arbejdsmarkedet.

Den aktuelle krise sætter dybe spor på arbejdsmarkedet - nyledige hænger fast i ledighedskøen, og specielt personer over 50 år og indvandrere fra ikke vestlige lande har langt sværere ved at komme tilbage i job. I værste fald tabes hele den store beskægtigelsesgevinst, der er høstet de seneste år, på gulvet.

Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af arbejdslivet, hvilket er dobbelt så meget som personer med en kompetencegivende uddannelse.

Problemet med ungearbejdsløshed er større, end de officielle statistikker giver udtryk for. De aktiverede og de ikke-arbejdsmarkedsparate unge på kontanthjælp indgår nemlig ikke i ledighedsstatistikken. I maj i år var næsten 21.000 unge fuldtidspersoner registreret som ikke-arbejdsmarkedsparat. Det svarer til en stigning på 21,5 pct. siden samme tidspunkt sidste år.

Højkonjunkturen fra 2004 og frem har fået flere indvandrere og efterkommere ind på arbejdsmarkedet. De nyeste tal viser imidlertid, at det især er de unge, der er kommet i beskæftigelse. Samtidig er der store forskelle i, hvilke kommuner, der har succes med at få indvandrere og deres efterkommere ind på arbejdsmarkedet.

Mere end 10 pct. af de kontanthjælpsmodtagere, der indtil videre er ramt af 300-timers reglen, har modtaget offentlige overførselsindkomster uafbrudt i mere end ti år.

Regeringens integrationsudspil NY CHANCE TIL ALLE fra 2005 har ikke levet op til målsætningerne. Det viser AErådet i analysen ”NY CHANCE TIL ALLE halter”. Analysen viser også, at det især er de stærkeste kontanthjælpsmodtagere, der er kommet i beskæftigelse.