Antallet af overførselsmodtagere i alderen 15-64 år er i dag på nogenlunde samme niveau som i slutningen af 90’erne - i dag er omkring 22 procent af befolkningen i den arbejdsdygtige alder således på overførselsindkomst - andelen toppede i 1995, hvor over 25½ procent i den arbejdsdygtige alder var på overførselsindkomst.

Udsigterne for dansk økonomi tegner ikke prangende - tværtimod - de seneste tal for væksten viser, at dansk økonomi er skrumpet i 2 ud af de sidste 3 kvartaler i 2011 - udfordringerne for 2012 er store, men med en offensiv indsats målrettet vækst, beskæftigelse og uddannelse kan Danmark komme tilbage på sporet.

Der er i dag 163300 bruttoarbejdsløse i Danmark, hvilket svarer til 6,2 procent af arbejdsstyrken - ny kortlægning af de arbejdsløse i Danmark viser, at arbejdsløsheden i starten af krisen især ramte mændene - dette billede har dog ændret sig, hvor det i dag er kvinderne, der står for skud.

Der har i debatten den seneste tid været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt af den økonomiske krise - på baggrund af alle tilgængelige nationale statistikker viser denne analyse imidlertid, at dette ikke harmonerer med virkeligheden - alle tal peger nemlig på, at de lavest uddannede faktisk er den gruppe, der har betalt den højeste pris for krisen.

Beskæftigelsesindikatorerne for august viser et samlet fald i 3 kvartal 2011 på 2600, hvilket ligger i tråd med AE's seneste prognose - Den offentlige beskæftigelse er særligt hårdt ramt - Udviklingen vidner om, at finanspolitikken blev strammet for tidligt om end nedturen er mere behersket end tidligere - Regeringens planlagte vækstpakke vil sætte gang i væksten og skabe nye jobs, hvilket forhåbentlig sætter gang i den stagnerede indenlandske efterspørgsel.

Regeringen har i sit nye finanslovsforslag varslet en fremrykning af de offentlige investeringer på 18,5 milliarder kroner - investeringerne tilgodeser ikke kun bygge- og anlægsbranchen, som det ofte hævdes, men spreder sig over flere sektorer - af de 12000 arbejdspladser der skabes, er omkring halvdelen i den private sektor, 4700 i byggeriet og omkring 1000 i industrien.

Efter recessionen venter der de tre private hovederhverv bygge- og anlægssektoren, industrien og den private servicesektor yderligere tre magre år - i 2013 forventes beskæftigelsen for de tre private hovederhverv forsat at være 72000 personer lavere end i 2009, hvor BNP ramte bunden - en fælles europæisk vækstpakke er nødvendig.

Ny analyse fra AE viser, at de lavest uddannede har oplevet den største stigning i ledigheden under krisen - For ufaglærte har ledigheden nået 11,4 pct, mens den for personer med hhv en mellemlang og lang videregående uddannelse er 3,9 pct og 5,5 pct - Analysen viser imidlertid også, at der er store forskelle på tværs af uddannelsesretningerne inden for de erhvervsfaglige og videregående uddannelser.

Siden krisens udbrud i efteråret 2008 er den samlede beskæftigelse faldet med 170000 personer - især industrien og byggeriet er blevet ramt, mens også den private servicesektor har mistet mange arbejdspladser - mange af de store erhverv hænger fortsat fast i krisen og væksten fremadrettet tegner sig for svag til at kunne sætte gang i det danske arbejdsmarked.

Nye tal viser, at ledigheden for de 15-29-årige er steget til 12,7 procent - det betyder, at yderligere 6700 unge har mistet beskæftigelsen i det seneste kvartal, hvilket i Europa kun overgås af lande som Spanien, Irland og Grækenland - beskæftigelsen er faldet med 82500 siden krisens udbrud og arbejdsløsheden er nu på sit højeste niveau siden 1993.