I det seneste årti er der sket en forholdsvis kraftig stigning i andelen af ældre i beskæf-tigelse - Denne stigning er fortsat under krisen, og de ældre er dermed den eneste aldersgruppe, der har oplevet stigende (lønmodtager)beskæftigelses-frekvenser siden 2008.

Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede - det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed, mens højtuddannede har en relativt lav dødelighed - forringelserne af efterlønsordningen risikerer at øge de uddannelsesmæssige forskelle i længden af det forventede otium

Dansk Folkeparti har foreslået, at der indføres et krav om mindst 40 år på arbejdsmarkedet for at kunne modtage efterløn - nye tal viser, at det særligt er kvinderne og de højtuddannede, der bliver ramt, hvis der fx stilles krav om 40 år på arbejdsmarkedet for at få efterløn.

Risikoen for førtidspensionering og tidlig efterløn er meget afhængig af, hvilket erhverv man er ansat i - rengøringsvirksomhed er det erhverv, hvor risikoen for førtidspensionering og tidlig efterløn er størst - analysen viser, at der er et betydeligt sammenfald i de erhverv, der har størst overrisiko for henholdsvis førtidspensionering og tidlig efterløn.

Der er stor forskel på helbredet og levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse efter 60-års alderen - analysen afkræfter dermed en udbredt myte om, at efterlønnere har stort set samme helbredstilstand som dem, der fortsætter i beskæftigelse.

På trods af et massivt opadgående demografisk pres er antallet af efterlønsmodtagere faldet kraftigt de seneste år - manglen på arbejdskraft har fået virksomhederne til at holde på de ældre medarbejdere - selv under krisen er antallet af efterlønsmodtagere faldet - det er en glædelig udvikling, som kan være med til at løse holdbarhedsproblemet.

Arbejdsstyrken er faldet mere markant under denne krise end under tidligere kriser - faldet i arbejdsstyrken skyldes dels, at flere tager en uddannelse, og at en del af den udenlandske arbejdskraft er taget hjem - den store forklaring er dog, at mange ikke er registreret som arbejdsløse, fordi de hverken kan få dagpenge eller kontanthjælp.

Medlemmer af 3Fs a-kasse har større risiko for at dø tidligt end medlemmer af andre a-kasser - mens 30-årige mandlige medlemmer af 3F har en middellevetid, der er 4,4 år kortere end medlemmer af AC, har kvindelige medlemmer af 3F en middellevetid, der er 3,6 år kortere end medlemmer af AC.

Velfærdsaftalen fra 2006, der løfter efterløns- og folkepensionsalderen, er mere drastisk end en decideret efterlønsafskaffelse - afskaffer man efterlønsalderen med de nuværende regler, kan en nyfødt i dag tidligst gå på pension som 73-årig. Danmark vil dermed have Europas absolut mest restriktive tilbagetrækningsordning.

Langt færre har igennem de seneste år valgt at benytte efterlønsordningen - var udviklingsmønstret fra 2005 således fortsat frem til i dag, ville antallet af efterlønsmodtagere have været 15000 personer højere. Udviklingen bekræfter, at der er store gevinster at hente ved at gøre det attraktivt for de ældre at blive længere på arbejdsmarkedet.