Tal fra beskæftigelsesministeriet viser, at rekord få ledige kommer tilbage i job 3 måneder efter, at de har påbegyndt et ledighedsforløb - de ældre fra 55-59 år og 60-64 år er de grupper, der sammen med de helt unge, har sværest ved at komme tilbage i job, når de først er blevet arbejdsløse - det gælder uanset om man måler 3, 6, 9 eller 12 måneder efter et opstartet ledighedsforløb.

Der er stor forskel på helbredet og levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse efter 60-års alderen - analysen afkræfter dermed en udbredt myte om, at efterlønnere har stort set samme helbredstilstand som dem, der fortsætter i beskæftigelse.

På trods af et massivt opadgående demografisk pres er antallet af efterlønsmodtagere faldet kraftigt de seneste år - manglen på arbejdskraft har fået virksomhederne til at holde på de ældre medarbejdere - selv under krisen er antallet af efterlønsmodtagere faldet - det er en glædelig udvikling, som kan være med til at løse holdbarhedsproblemet.

Langt færre har igennem de seneste år valgt at benytte efterlønsordningen - var udviklingsmønstret fra 2005 således fortsat frem til i dag, ville antallet af efterlønsmodtagere have været 15000 personer højere. Udviklingen bekræfter, at der er store gevinster at hente ved at gøre det attraktivt for de ældre at blive længere på arbejdsmarkedet.

Den aktuelle krise sætter dybe spor på arbejdsmarkedet - nyledige hænger fast i ledighedskøen, og specielt personer over 50 år og indvandrere fra ikke vestlige lande har langt sværere ved at komme tilbage i job. I værste fald tabes hele den store beskægtigelsesgevinst, der er høstet de seneste år, på gulvet.

Flere danskere over 60 år har udskudt tilbagetrækningen fra 2004 til 2007.
Stigningen i arbejdsstyrken skyldes især, at faglærte i højere grad end tidligere bliver på arbejdsmarkedet. Men også mange ufaglærte trækker sig senere tilbage.

Blandt lønmodtagere over 60 år er arbejdsstyrken steget med 45.000 personer siden 2004

Det fortsatte kraftige arbejdsløshedsfald underbygger vores forventning om, at fremgangen på arbejdsmarkedet vil fortsætte lidt endnu.

Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste 64-årige, der i forvejen er i beskæftigelse.