Der er i dag 163300 bruttoarbejdsløse i Danmark, hvilket svarer til 6,2 procent af arbejdsstyrken - ny kortlægning af de arbejdsløse i Danmark viser, at arbejdsløsheden i starten af krisen især ramte mændene - dette billede har dog ændret sig, hvor det i dag er kvinderne, der står for skud.

Der har i debatten den seneste tid været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt af den økonomiske krise - på baggrund af alle tilgængelige nationale statistikker viser denne analyse imidlertid, at dette ikke harmonerer med virkeligheden - alle tal peger nemlig på, at de lavest uddannede faktisk er den gruppe, der har betalt den højeste pris for krisen.

Forældres indkomstplacering nedarves i stigende grad til deres børn, og der er fortsat en betydelig social arv i Danmark - Børns opvækstvilkår har i dag enorm betydning for de efterfølgende uddannelsesvalg og senere arbejdsmarkedstilknytning - Unge med svag hjemmebaggrund har således fire gange så stor risiko for at stå uden en ungdomsuddannelse som 25-årige sammenlignet med unge med stærk hjemmebaggrund.

AE’s arbejdsmarkedsfremskrivning viser, at der i 2020 vil mangle 180000 personer med videregående uddannelse - da den private sektor tegner sig for 75 procent af stigningen i efterspørgslen, vil manglen på uddannet arbejdskraft især ramme den private sektor.

Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i industrien - sådan er det ikke længere - hovedparten af de nye ufaglærte er unge mænd, hvor hver tredje har indvandrerbaggrund - analysen giver et fingerpeg om, hvem der er i farezonen for at ryge helt ud af arbejdsmarkedet.

Økonomiske kriser rammer ufaglærte hårdt - ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, samtidig har de ufaglærte svært ved at finde job igen i årene efter en krise - faktisk kan en fyreseddel under krisen betyde flere års ledighed for ufaglærte.

Den økonomiske krise har været hård ved det danske arbejdsmarked, og over de næste ti år falder behovet for ufaglært arbejdskraft med op til 190.000 personer, mens efterspørgslen efter uddannet arbejdskraft stiger. Hvis ikke arbejdsstyrkens uddannelsesniveau øges markant og hurtigt, risikerer vi at få lagt en alvorlig bremse på den økonomiske vækst og velstandsudvikling i Danmark.

Unge uden ungdomsuddannelse lever i langt højere grad af offentlige overførsler i voksenlivet, end de unge der som 25-årige har gennemført en ungdomsuddannelse - samtidig bidrager unge med ungdomsuddannelse med mere end 400000 kroner per person til de offentlige finanser fra de er 25 til 31 år. Det er 800 gange så meget som personer uden ungdomsuddannelse.

Danskere over 30 år, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet - denne gruppe har fire gange så stor risiko for at blive arbejdsløse og næsten tre gange så stor chance for helt at stå uden for arbejdsmarkedet sammenlignet med unge, der som 25-årige fik en ungdomsuddannelse.

De nyeste tal på sundhedsområdet viser, at der er store forskelle i de beskæftigedes sundhedstilstand. Ansatte i rengøringsbranchen, på restauranter, i fiskerierhvervet samt ansatte på institutioner for voksne (primært ældrepleje), bliver førtidspensioneret dobbelt så hyppigt som samtlige beskæftigede.