Det Økonomiske Råd har i deres efterårsprognose foretaget en markant nedjustering af væksten for de kommende år - Ifølge Vismændene vil vi få en vækst på 1,1-1,3 procent om året til 2013 - I lyset af den lave vækst har Vismændene ligeledes nedjusteret skønnet for beskæftigelsen med knap 40000 personer - Dermed vurderer Vismændene, at vendingen på arbejdsmarkedet udebliver de næste par år.

Både på kort og langt sigt er investeringer i den offentlige sektor afgørende for at sikre høj beskæftigelse i Danmark - i krisetider er offentlige investeringer langt mere effektive end skattelettelser til at få skabt job på kort sigt - på mellemlang sigt er uddannelse den mest centrale vækstmotor - skattelettelser er således ikke det eneste saliggørende middel til at øge beskæftigelsen.

De Konservative foreslår i forlængelse af regeringens udspil om at afskaffe efterlønnen at sætte topskatten ned, og AE’s beregninger viser, at forlaget koster 6,3 milliarder kroner år efter år, hvis det gennemføres - allerede inden regeringen har fået gennemført sin efterlønsreform, er Konservative således klar til at bruge, hvad der svarer til halvdelen af de penge, som en afskaffelse af efterlønnen vil give, på skattelettelser til de rigeste danskere.

Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis socialt skæve skattereform vil uligheden i Danmark stige yderligere i de kommende år.

Mens indbyggerne i Gentofte kommune får en gennemsnitlig gevinst på 12.600 kr. af skattelettelserne, så får indbyggerne på Langeland en gennemsnitlig gevinst på 2.600 kr., når erhvervsfinansieringen ikke er medregnet. Også når man måler gevinsten i forhold til indkomsten, går de største gevinster til Nordsjællandske kommuner.

Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst fra skattepakken end kvinder. Selv hvis man tager højde for den interne omfordeling inden for husstanden, får mænd 600 kr. mere i gevinst end kvinder gør af regeringens Forårspakke 2.0.

Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig gevinst på 18.300 kr. til de rigeste, mens de fattigste får en gennemsnitlig gevinst på 800 kr., når erhvervsfinansieringen ikke medregnes. Samlet får knap 9 pct. et tab fra skattepakken, og medregnes erhvervsskatterne, får knap 1/3 et tab fra skattepakken.

Omkring 140.000 lønmodtagere er i det indkomstinterval, hvor den grønne check aftrappes. Det betyder, at de reelt får en forhøjelse af marginalskatten på 7,5 pct. I denne gruppe er der relativt mange sygeplejersker, lærere, pædagoger og faglærte arbejdere.

I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens skatteomlægning beregnet. I beregningerne indgår der skattelettelser for 36 mia. kr., mens der direkte er fordelt finansiering på husholdninger for 21 mia. kr. Derudover er den resterende finansiering, som påhviler erhvervslivet, forsøgt fordelt på husholdningerne vha. en række antagelser om gennemslagseffekt på aktiekurser, lønninger og priser.

Forslaget til en skattereform fra Skattekommissionen indeholder mange gode elementer, men samlet set er skatteomlægningen for skævt fordelt.