Med en stigning i topskattegrænsen kommer der automatisk et loft over, hvor stor en gevinst, man kan opnå ved en skattelettelse - På den måde bliver den samlede lettelse spredt mere jævnt ud blandt almindelige lønmodtagere - Med en lettelse via topskattesatsen koncentreres gevinsten blandt de allerrigeste, der får større lettelser, jo mere de tjener. Kun de 6 procent rigeste danskere får således en større gevinst af at sænke satsen end ved at hæve grænsen for topskat.

Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat - Hæver man topskattegrænsen med 50000 kroner, vil mere end hver tredje dansker, der i dag betaler topskat, gå fri - Samtidig vil mere end halvdelen af de almindelige lønmodtagere, der i dag betaler topskat, ikke længere blive ramt - For eksempel vil blot hver tiende lærer eller metalarbejder skulle betale topskat ved denne stigning i grænsen for, hvornår topskatten sætter ind.

Beregninger foretaget på Finansministeriets Familietypemodel viser, at Konservatives forslag om lettelser i topskatten kun vil være til gavn for de allerrigeste - mens almindelige familier ikke vil få en krone mere til sig selv af K’s forslag, vil en direktørfamilie få 42000 kroner mere til sig selv om året - de ti procent rigeste vil få 85 procent af den samlede lettelse, som vil koste samfundet 6,3 milliarder kroner.

De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til 50 procent har en helt skæv fordelingsprofil, både når man ser på indkomster og på geografi - mens en gennemsnitlig indbygger på Langeland får 450 kroner i gevinst fra, så får en gennemsnitlig indbygger i Gentofte 7000 kroner i gevinst.

Nye tal fra EU-Kommissionens statistikbureau, Eurostat, viser, at Danmark i perioden 2001-2009 har haft den anden højeste vækst i uligheden blandt de vesteuropæiske lande - mens Danmark i 2001 var det mest lige land i Vesteuropa, er vi med de nyeste tal røget ned på en sjette plads.

En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke 2,0 og Genopretningspakken viser, at langt de fleste familier får et tab på grund af regeringens politik - det gælder dog ikke de 10 procent rigeste, der samlet får en gevinst - oveni koster regeringens nulvækst i kommunerne et tab i den offentlige service på 12 milliarder kroner.

Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste - gennemføres Liberal Alliances skattelettelser, står de 1000 rigeste danskere til en gevinst på 600000 kroner om året - det svarer til en skattelettelse på 50000 kroner hver måned.

En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring viser, at langt de fleste danske familier får et tab - det gælder imidlertid ikke de ti procent rigeste, der samlet får en gevinst - de almindelige lønmodtagere rammes hårdest af forringelsen af efterlønnen, mens de rigeste i langt mindre grad bruger efterlønsordningen og derfor går helt fri af krisepolitikken.

Regeringen vil sænke Danmarks selskabsskat fra 25 procent til 20 procent - Danmark har imidlertid halveret selskabsskatten fra 50 procent i 1989 til 25 procent i 2007, hvilket er en større reduktion end EU15 og OECD-landene, og Danmarks selskabsskatteprocent er i dag under gennemsnittet af EU15-gennemsnittet og OECD-landene.

Regeringen har i forbindelse med forslaget om at afskaffe efterlønnen og fremrykke Velfærdsforliget introduceret et nyt finanspolitisk pejlemærke om, at man vil have balance på den offentlige saldo i 2020 - regeringens egen politik bidrager imidlertid i høj grad til underskuddet på statens finanser i de næste 10 år - uden regeringens skattelettelser og videreførelse af skattestoppet ville der nemlig være balance på den offentlige saldo i 2020 i stedet for underskud.