Med en stigning i topskattegrænsen kommer der automatisk et loft over, hvor stor en gevinst, man kan opnå ved en skattelettelse - På den måde bliver den samlede lettelse spredt mere jævnt ud blandt almindelige lønmodtagere - Med en lettelse via topskattesatsen koncentreres gevinsten blandt de allerrigeste, der får større lettelser, jo mere de tjener. Kun de 6 procent rigeste danskere får således en større gevinst af at sænke satsen end ved at hæve grænsen for topskat.

Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat - Hæver man topskattegrænsen med 50000 kroner, vil mere end hver tredje dansker, der i dag betaler topskat, gå fri - Samtidig vil mere end halvdelen af de almindelige lønmodtagere, der i dag betaler topskat, ikke længere blive ramt - For eksempel vil blot hver tiende lærer eller metalarbejder skulle betale topskat ved denne stigning i grænsen for, hvornår topskatten sætter ind.

Med en progressiv arveafgift kan regeringen indkassere 2 milliarder kroner til at sænke skatten på arbejde – og vi kan gøre det uden at være ligrøvere - Samtidig har en sådan afgift en pæn social profil, sådan at finansieringen af lavere skat på arbejde ikke får social slagside, mener direktør i AE, Lars Andersen

En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer - En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv afgift på arv - AE’s beregninger viser, at hvis man f.eks. hæver boafgiften fra de nuværende 15 procent til 30 procent for den del af arven, der overstiger 750000 kr., vil det kunne give omkring 2,2 milliarder kroner.

Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte bliver aftrappet med indkomsten - ved at hæve det generelle beskæftigelsesfradrag samt målrette et særligt beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere stiger gevinsten ved beskæftigelse i lavtlønnet arbejde for en enlig forsørger med 640 kroner om måneden.

En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring viser, at langt de fleste danske familier får et tab - det gælder imidlertid ikke de ti procent rigeste, der samlet får en gevinst - de almindelige lønmodtagere rammes hårdest af forringelsen af efterlønnen, mens de rigeste i langt mindre grad bruger efterlønsordningen og derfor går helt fri af krisepolitikken.

De Konservative foreslår i forlængelse af regeringens udspil om at afskaffe efterlønnen at sætte topskatten ned, og AE’s beregninger viser, at forlaget koster 6,3 milliarder kroner år efter år, hvis det gennemføres - allerede inden regeringen har fået gennemført sin efterlønsreform, er Konservative således klar til at bruge, hvad der svarer til halvdelen af de penge, som en afskaffelse af efterlønnen vil give, på skattelettelser til de rigeste danskere.

Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 procent koster omkring 33 milliarder kroner og har en meget skæv fordelingsprofil - mens de ti procent rigeste kan se frem til en gevinst på over 40000 kroner, kan de ti procent fattigste forvente af få omkring 600 kroner i gevinst - de ti procent rigeste får derved en gevinst, der er omkring 70 gange så stor som de ti procent fattigste.

På trods af, at de rigeste er mindst tilbøjelige til at sætte gang i økonomien med øget forbrug, går størstedelen af næste års skattelettelse til de rigeste i Danmark - I gennemsnit får de ti procent rigeste en skattelettelse til næste år, der er 30 gange større end skattelettelsen til de ti procent fattigste.

Med vedtagelsen af regeringens forårspakke vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de højest uddannede i Danmark - ser man skattelettelsen i et regionalt perspektiv, er der meget store forskelle i, hvor meget de enkelte kommuner vinder.