I 2001 indførte VK-regeringen skattestoppet, der kort og godt betyder, at ingen skatter kan sættes op, hvis ikke andres sættes tilsvarende ned - en lang række af de usynlige skatter er imidlertid steget kraftigt under VK - for en børnefamilie kan de skjulte skattestigninger nemt komme op og koste over 16000 kroner om året.

Regeringen har i forbindelse med forslaget om at afskaffe efterlønnen og fremrykke Velfærdsforliget introduceret et nyt finanspolitisk pejlemærke om, at man vil have balance på den offentlige saldo i 2020 - regeringens egen politik bidrager imidlertid i høj grad til underskuddet på statens finanser i de næste 10 år - uden regeringens skattelettelser og videreførelse af skattestoppet ville der nemlig være balance på den offentlige saldo i 2020 i stedet for underskud.

Danmarks fremtidige vækst og velstand kommer ikke af sig selv - væksten og velstanden skal skabes igennem en fremsynet og målrettet satsning på en bedre uddannet arbejdsstyrke, der er rustet til at klare udfordringerne fra globaliseringen - rykkes der ikke afgørende ved arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, vil der i 2020 være mere end 180000 ufaglærte i overskud på det danske arbejdsmarked.

Danmarks offentlige underskud overskrider for første gang i 2010 EU's grænse for offentlige underskud i på 3 procent af BNP, hvilket har resulteret i en henstilling fra EU - uden de ufinansierede skattelettelser i 2007 og de underfinansierede skattelettelser i 2009 ville underskuddet imidlertid kun være på 2,7 procent af BNP – dermed ville Danmark have opfyldt EU's krav. At det offentlige underskud er blevet så stort, er altså i høj grad selvforskyldt.

Skattestoppet koster 18½ milliarder kroner i 2011, mens en forsættelse til 2019, som er vedtaget i Forårspakken, vil øge prisen på skattestoppet til 24 milliarder kroner - til sammenligning er prisen for efterlønnen ifølge Finansministeriet 10-15 milliarder kroner - på et tidspunkt, hvor finansieringen af Danmarks velfærd er til debat, bør skattestoppet genovervejes.

Regeringen har samlet set givet skattelettelser for mere end 50 milliarder kroner siden 2001 - ser man på, hvordan skattelettelserne er fordelt over landet, er det først og fremmest personer, der bor omkring hovedstaden, der har fået de store gevinster - omvendt er regeringens skattelettelser i langt mindre grad gået til borgerne i udkantsdanmark.

AE har udført en række familietype beregninger, hvor den samlede effekt af både forårspakke 2.0 og genopretningspakken beregnes for en række LO-familier. Resultaterne viser, at alle familierne vil opleve store tab, når der tages højde for de afledte effekter af øgede afgifter og erhvervsbeskatning.

I 2010 bliver der givet over 50 milliarder kroner i skattelettelser som følge af de skattepakker, regeringen har gennemført - mens de rige i gennemsnit får næsten 60000 kroner i skattelettelse, får de fattige 3700 kroner - de rigeste får altså i 2010 cirka 16 gange så store gevinster af regeringens skattelettelser som de fattigste danskere.

Fattigdommen er siden 2001 vokset så markant, at der i dag er over 300000 fattige i Danmark - i den årlige rapport 'Fordeling & Levevilkår 2010' kortlægger AE fattigdommen og viser blandt andet, hvordan fattigdommen særligt er steget i storbyernes ghettoer og i udkantsdanmark. Samtidig dokumenteres det, at regeringens politik med kontanthjælpsloft og lave sociale ydelser har gjort titusindvis af fattige endnu fattigere og skubbet 6.000 ud i fattigdom.

Til trods for at regeringen indførte skattestoppet i 2001, er de såkaldte ’skjulte skatter’ steget kraftigt - uanset om der er tale om en enlig med børn eller en familie med børn – og uanset om de benytter offentlig transport eller ej – har de fået forøget deres udgifter til områder, der er offentligt prisreguleret.