Meget tyder på, at krisen langvarigt har sænket velstandsniveauet i dansk økonomi - det afspejles tydeligt i Finansministeriets seneste fremskrivninger, hvor BNP er nedjusteret markant - årsagen er lavere produktivitet, mens bidraget fra arbejdsmarkedet er opjusteret rimeligt markant - det er således tydeligt, at det er produktiviteten, der er hovedudfordringen for dansk økonomi.

Hvis produktiviteten kan løftes med knap ¼ procentpoint om året i gennemsnit fra 2011 til 2020 – dvs tilbage til det som Finansministeriet antog i sine fremskrivninger før 2020-planen – vil det styrke de offentlige finanser med 7 milliarder kroner og velstanden med over 50 milliarder kroner - det fremgår af et nyt svar fra Finansministeriet til Finansudvalget.

Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede - det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed, mens højtuddannede har en relativt lav dødelighed - forringelserne af efterlønsordningen risikerer at øge de uddannelsesmæssige forskelle i længden af det forventede otium

Regeringen vil sænke Danmarks selskabsskat fra 25 procent til 20 procent - Danmark har imidlertid halveret selskabsskatten fra 50 procent i 1989 til 25 procent i 2007, hvilket er en større reduktion end EU15 og OECD-landene, og Danmarks selskabsskatteprocent er i dag under gennemsnittet af EU15-gennemsnittet og OECD-landene.

Danskerne kan se frem til den højeste pensionsalder i den vestlige verden - kombineret med, at danskerne samtidig lever kortere end i mange andre lande, er der udsigt til markant færre år som pensionist for nutidens unge sammenlignet med alle andre OECD-lande - danske unge kan derved se frem til det suverænt korteste otium i den vestlige verden.

Ud af de godt 14000 personer, der gik på efterløn i 2010, som 60-årige, kom godt 3700 direkte fra ledighed - det svarer til, at godt 26 procent eller mere end hver fjerde af de 60-årige efterlønnere kom fra ledighed - for de 62, 63 og 64-årige, der gik på efterløn i 2010, var andelen der kom fra ledighed mellem 4 og 6 procent.

Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig - derudover viser analysen, at der er en overhyppighed af 60 og 61-årige på efterløn i mange af Danmarks såkaldte udkantskommuner, Nordjylland er således den landsdel, hvor den største andel går på efterløn som 60 eller 61-årig.

På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større beskæftigelse - på kort og mellem langt sigt viser de historiske erfaringer imidlertid, at denne sammenhæng ikke nødvendigvis holder - dermed sætter de historiske erfaringer et alvorligt spørgsmålstegn ved, om det kan lade sig gøre at få 70000 flere i beskæftigelse i 2020 ved at afskaffe efterlønnen og hæve pensionsalderen.

Det danske arbejdsmarked står frem mod 2020 over for den store udfordring, at arbejdsstyrkens uddannelsesniveau ikke kan følge det uddannelsesniveau, som virksomhederne efterspørger - regeringens svar i Reformpakke 2020 er at afskaffe efterlønnen og fremrykke velfærdsaftalen fra 2006, men dette løser imidlertid ikke ubalancerne på arbejdsmarkedet.

Dansk Folkeparti har foreslået, at der indføres et krav om mindst 40 år på arbejdsmarkedet for at kunne modtage efterløn - nye tal viser, at det særligt er kvinderne og de højtuddannede, der bliver ramt, hvis der fx stilles krav om 40 år på arbejdsmarkedet for at få efterløn.