Nye tal fra Danmarks Statistik dokumenterer, at det offentlige underskud i 2010 ”kun” blev 50,8 milliarder kroner - AE’s beregninger viser, at dette svarer til et underskud på 2,9 procent af BNP - underskuddet er således under 3 procent af BNP, og Danmark burde derfor ikke have fået en henstilling om at forbedre de offentlige finanser i de kommende tre år.

Regeringens mål om nulvækst i det offentlige forbrug i 2010 skrider - samtidig vil man ifølge Venstre have nulvækst frem til 2020, hvilket vil medføre, at det offentlige forbrug falder som andel af samfundsøkonomien - nulvækst til 2020 er en ydereligere besparelse på 30 milliarder kroner oveni, hvad regeringen tidligere har regnet med.

Hvis regeringens målsætning om nulvækst i det offentlige forbrug skal opfyldes, vil den finanspolitiske stramning i 2011 blive over dobbelt så kraftig som hidtil antaget og overgå kartoffelkuren i 1986 - det er risikabelt at hente hele besparelsen i 2011 i en situation, hvor dansk økonomi kun lige er kommet ud af fryseren og på vej til at tø op.

VKO’s samlede spareplaner kan koste 2700 3F-arbejdspladser frem mod 2013 - det er ca 10 procent af det samlede tab af arbejdspladser, som går ud over 3F-job - det betyder, at 3F relativt set rammes hårdt af spareplanen.

27000 arbejdspladser risikerer at gå tabt frem mod 2013, hvis VKO spareplanen gennemføres - samtidig vil BNP med spareplanen være cirka 1,3 pct lavere i 2013, end hvis planen ikke gennemføres.

Nye tal fra arbejdskraftundersøgelsen (AKU) viser, at arbejdsløshedsstigningen er undervurderet med ca 30000 personer i forhold til de officielle tal - dagens tal viser dog også, at de mest eksplosive stigninger i arbejdsløsheden nu er overstået, og at der dermed er håb for, at arbejdsmarkedet vender i 2011. VKO’s spareplan kan imidlertid sætte dette over styr.

Mere end 30000 arbejdspladser risikerer at gå tabt frem mod 2013, hvis VK-regeringens spareplan gennemføres - BNP vil med spareplanen blive ca 1½ procent lavere i 2013, end hvis spareplanen ikke gennemføres, hvilket svarer til et velstandstab på 26 milliarder kr.

Det offentlige forbrug er rekordhøjt målt som andel af den samlede danske produktion (BNP) - baggrunden skal findes i, at krisen har bevirket et historisk stort BNP-fald, og ikke i en offentlige forbrugsfest - derfor er der et åbenlyst alternativ til at spare sig til tidligere forbrugsmål, nemlig ved at få gang i BNP igen via kortsigtede vækstinitiativer og længeresigtede reformer.

Nulvækst er ikke en harmløs neutral antagelse, som regeringen bebuder. Fortsætter nulvækst permanent, vil den offentlige sektor blive rullet tilbage til niveauet i 1967. Nulvækst er en nedskæring i sig selv samtidig med, at ændringerne i befolkningssammensætningen medfører nedskæring pr. bruger.

De tre private hovederhverv fik hård medfart i 2009, hvor i alt 150000 arbejdspladser gik tabt - frem mod 2011 udestår et tab af arbejdspladser på godt 60000, men der er lys for enden af tunnelen for specielt servicesektoren, hvor beskæftigelsen i andet halvår 2011 forventes at stige igen. Regeringens bebudede spareplan truer vendingen på arbejdsmarkedet