Det betaler sig at klæde de unge godt på til arbejdslivet ved at give dem en uddannelse - Der går således ofte kun få år, før uddannelsesinvesteringen begynder at give overskud - Målt på velstanden giver en erhvervsuddannelse overskud fra dag ét, mens der går op til 4-5 år, før en videregående uddannelser er betalt tilbage.

AE har lavet en omfattende analyse af ledigheden blandt nyuddannede med særlig fokus på LO-fagene inden for den offentlige sektor - første del af rapporten gennemgår ledigheden blandt nyuddannede for frem til årgang 2010 - anden del af rapporten viser, ved hjælp af en ny metode, ledighedsudviklingen inden for de offentlige LO-fag helt frem til slutningen af 2011.

Der er lige nu 9400 elever på erhvervsskolerne i Danmark, der ikke kan færdiggøre deres uddannelse, fordi de mangler en praktikplads - hver gang én elev får en praktikplads, er der tre elever, der mangler én plads, og sammenligner man med situationen før krisen, så er det mere end dobbelt så svært at få praktikplads i dag.

På trods af at den økonomiske krise har gjort det svært for især nyuddannede at få fodfæste på arbejdsmarkedet, så viser nye beregninger, at uddannelse stadigvæk er en særdeles god forretning for både den enkelte, samfundet og statskassen - gevinsterne er faktisk så store, at samfundets velstand vokser med op til 10 millioner kroner og statskassen med op til 8 millioner kroner hver gang en person gennemfører en uddannelse.

Studerende er i gennemsnit 4 år længere om at fuldføre en universitetsuddannelse, end hvad der er muligt, hvis de gik den lige vej - hvis de studerende i gennemsnit fuldførte et halvt år hurtigere, ville det give dansk økonomi en velstandsgevinst på over 4 milliarder kroner, og samtidig vil det forbedre de offentlige finanser med 1,4 milliarder kroner.

Under den økonomiske krise er ledigheden for nyuddannede steget - Den længerevarende dimittendledighed risikerer at have langsigtede konsekvenser på grund af stigmatisering og tab af humankapital, og kan dermed være medvirkende til at forværre strukturerne på arbejdsmarkedet.

Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde en praktikplads - det viser sig, at erhvervsfaglige, der er uddannet via skolepraktik, klarer sig næsten lige så godt på arbejdsmarkedet som de, der har været i almindelig praktik - regeringen foreslår 1500 nye skolepraktikpladser, hvilket giver et velstandsløft på 4 milliarder kroner.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd blev stiftet i 1936 og har igennem trekvart århundrede udarbejdet og formidlet samfundsmæssig og økonomisk viden, der har været medvirkende til at kvalificere den offentlige debat og vejlede beslutningstagerne - dermed kan AE i dag kalde sig Danmarks ældste tænketank og analyseinstitut.

Det koster dyrt i tabt velstand, at flere tusinde unge hvert år forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse - tabet er opgjort til 6 milliarder kroner frem mod 2015, fordi målsætningen, om at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en uddannelse, ikke er nået - derudover koster det ligeledes dyrt for de unge, at de ikke får en uddannelse.

De nyeste tal viser, at næsten 10000 elever på landets erhvervsskoler lige nu står uden praktikplads - problemet med de manglende praktikpladser er, at rigtig mange unge, der er i gang med en erhvervsuddannelse, tvinges til at droppe ud, holde pause eller skifte retning, fordi de ikke kan komme videre med uddannelsen uden en praktikplads.