ANALYSE
Jyllands Posten bringer torsdag den 31. marts en forsidehistorie om, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) skulle rette kritik af Fair Løsning for at være underfinansieret med flere milliarder kroner på grund af manglende indfrielse af 95-procent uddannelsesmålsætningen. Historien har imidlertid intet hold i virkeligheden. AE er således fuldstændig enige med S-SF i, at der er 5 mia. kr. ekstra at hente ved, at flere unge gennemfører en uddannelse. Faktisk baserer S-SF's tal sig på AE's beregninger, hvilket ligeledes klart fremgår af Fair Løsning.