Danmark ligger som nr 23 ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-EU lande på arbejdsmarkedet i 2010 - potentialet ved, at indvandrere og efterkommere opnår samme beskæftigelsesfrekvens som personer af dansk oprindelse, vil kunne bidrage til at forbedre den offentlige saldo med op mod 16 milliarder kroner i 2020.

Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig hårdt - når man renser for, at antallet for indvandrere fra ikke-vestlige lande har været stigende i de seneste to år, viser det sig, at beskæftigelsesfaldet blandt indvandrere har været mere end dobbelt så stort som for danskere.

Antallet af langtidsledige er det seneste år steget med knap 27000 fuldtidspersoner, således at der i april 2010 var 43800 langtidsledige - det svarer til en stigning på knap 160 procent - blandt dagpengemodtagerne er antallet af langtidsledige steget med mere end 200 procent, hvilket svarer til mere end en tredobling - særligt medlemmer af 3F og TIB er hårdt ramt.

Ny analyse fra AE punkterer myten om, at indvandrere ikke er ramt af krisen på det danske arbejdsmarked - tager man højde for befolkningsudviklingen viser tallene nemlig, at indvandrere og efterkommer fra ikke-vestlige lande har oplevet den største nedgang i beskæftigelsen. Dette billede bekræftes ligeledes af arbejdsløshedstallene.

Den aktuelle krise sætter dybe spor på arbejdsmarkedet - nyledige hænger fast i ledighedskøen, og specielt personer over 50 år og indvandrere fra ikke vestlige lande har langt sværere ved at komme tilbage i job. I værste fald tabes hele den store beskægtigelsesgevinst, der er høstet de seneste år, på gulvet.

14 procent af indvandrerne fra ikke-vestlige lande og 12,4 procent efterkommere lever i relativ fattigdom.