Næsten 4 ud af 10 drenge med indvandrerbaggrund, der forlader folkeskolen, har ingen ungdomsuddannelse som 26-årig - det efterlader denne gruppe af unge uden uddannelse marginaliseret fra arbejdsmarked og med lavere indkomst end andre 26-årige.

Pensionister er den aldersgruppe i Danmark med færrest fattige - i gruppen af fattige pensionister er indvandrere dog stærkt overrepræsenteret, hvor hver fjerde er fattig - nye regler vedtaget i Finansloven for 2011 trækker i retning af, at flere indvandrere vil være fattige som pensionister i Danmark fremover.

Ser man på udviklingen siden slutningen af 1990’erne, er andelen af indvandrere med ejerbolig steget forholdsvis kraftigt - særligt indvandrere fra Sri Lanka har fået egen bolig - mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette dog fortsat kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande.

Nye tal viser, at beskæftigelsen i de seneste to år er faldet væsentligt mere i ghettoområder sammenlignet med beskæftigelsesfaldet for landet som helhed - den positive beskæftigelsesudvikling i ghettoområderne frem til 2008 er således i stor udstrækning gået tabt i form af et forholdsvis stort beskæftigelsesfald fra 2008 til 2010.

Regeringen og Dansk Folkepartis reduktion i børnechecken rammer socialt skævt - nye beregninger viser, at forringelserne alene skubber 9000 personer ud i fattigdom, og at hele 6000 af disse er indvandrere fra ikke-vestlige lande - samtidig viser analysen, at ghettoområder som Gellerup i Århus og Vollsmose i Odense, hvor der i forvejen bor mange fattige, bliver særlig hårdt ramt af forringelserne.

Fattigdommen er siden 2001 vokset så markant, at der i dag er over 300000 fattige i Danmark - i den årlige rapport 'Fordeling & Levevilkår 2010' kortlægger AE fattigdommen og viser blandt andet, hvordan fattigdommen særligt er steget i storbyernes ghettoer og i udkantsdanmark. Samtidig dokumenteres det, at regeringens politik med kontanthjælpsloft og lave sociale ydelser har gjort titusindvis af fattige endnu fattigere og skubbet 6.000 ud i fattigdom.

Lige muligheder i levevilkår handler ikke kun om økonomiske vilkår, men i lige så høj grad om muligheden for at leve med et ordentligt helbred, men analyserer man danskernes sundhed, er der imidlertid store forskelle på sundhedstilstanden mellem de forskellige grupper i samfundet - den ulige sundhedstilstand deler storbyerne København, Århus og Odense i områder med meget få og mange syge.

De nyeste tal fra Undervisningsministeriet viser, at kampen om praktikpladserne for eleverne på landets erhvervsskoler er blevet hårdere - på landsplan står næsten 7000 unge nu uden en praktikplads - sammenlignet med situationen for to år siden er det blevet næsten tre gange sværere at få en praktikplads.

Med 300-timers reglen, som nu er skærpet til en 450-timers regel, har man klippet et gevaldigt hul i det sociale sikkerhedsnet - omkring en femtedel af de ramte i 2007 levede i forvejen et liv i fattigdom. Dermed fratages en marginaliseret gruppe med meget få økonomiske midler deres forsørgelsesgrundlag.

Indvandrere og efterkommere er stærkt overrepræsenteret i gruppen af langvarigt fattige - samtidig er længerevarende fattigdom i stigende grad et problem blandt indvandrere og efterkommere.