At danskerne, som man ofte hører, har en stor bruttogæld behøver ikke være et stort problem - Set i et internationalt perspektiv er det en naturlig konsekvens af bla store danske pensionsformuer, et veludviklet realkreditsystem, velpolstrede virksomheder og lav offentlig nettogæld.

I 2001 indførte VK-regeringen skattestoppet, der kort og godt betyder, at ingen skatter kan sættes op, hvis ikke andres sættes tilsvarende ned - en lang række af de usynlige skatter er imidlertid steget kraftigt under VK - for en børnefamilie kan de skjulte skattestigninger nemt komme op og koste over 16000 kroner om året.

I 2011 udhules de danske familiers indkomster af stigende skatter og forbrugspriser, og særligt den kraftigt stigende benzin- og oliepris er årsag til, at de danske familier kommer til at opleve negativ realvækst i indkomsten - fortsætter oliepriserne himmelflugten, kommer det til at koste en typisk dansk familie flere tusind kroner.

Den samlede effekt af både Forårspakken og Genopretningspakken viser, at kun akademikerfamilier med høj indkomst får en økonomisk gevinst, når alle finansieringselementerne er indfaset i 2019 - en 3F-familie må således betale næsten 4000 kroner for regeringens og Dansk Folkepartis skattereform og spareplan, hvor en akademikerfamilie omvendt får en gevinst på over 10000 kroner.

Til næste år kan de danske familier se frem til en historisk lav indkomstfremgang - tager man højde for prisstigningen på varer og tjenester, er der tale om en realøkonomisk tilbagegang for de danske familier i 2011 - årsagen skal findes i de økonomiske konjunkturer og regeringens såkaldte Genopretningspakke, der har kostet alle danske familier dyrt.

Til trods for at regeringen indførte skattestoppet i 2001, er de såkaldte ’skjulte skatter’ steget kraftigt - uanset om der er tale om en enlig med børn eller en familie med børn – og uanset om de benytter offentlig transport eller ej – har de fået forøget deres udgifter til områder, der er offentligt prisreguleret.

Et loft over børnechecken på 30000 kr rammer i særlig grad de laveste indkomstgrupper og bidrager dermed til at øge indkomstuligheden - forslaget rammer især indvandrere og efterkommere, der i gennemsnit oplever ca 6 gange større reduktion i rådighedsbeløbet end etniske danskere.

VKO’s spareplan medfører en række målrettede besparelser, som direkte rammer danskernes privatøkonomi - beregninger, som AE har foretaget på baggrund af forskellige familietyper, viser, at især småbørnsfamilier og ledige rammes hårdt af regeringen og Dansk Folkepartis aftale.

Lidt over halvdelen af de 6-14-årige i Danmark er ikke indskrevet i et pædagogisk tilbud - det svarer til i alt godt 331000 børn. De yngre børn er i højere grad indskrevet i pædagogiske tilbud end de ældre. Ser man kun på de 6-10-årige, er knap hver tredje ikke indskrevet i et pædagogisk tilbud, mens det gælder for fire ud af fem af de 11-14-årige.

Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten af befolkningen. Analysen er lavet i samarbejde med Boligselskabernes Landsforening.