Med en stigning i topskattegrænsen kommer der automatisk et loft over, hvor stor en gevinst, man kan opnå ved en skattelettelse - På den måde bliver den samlede lettelse spredt mere jævnt ud blandt almindelige lønmodtagere - Med en lettelse via topskattesatsen koncentreres gevinsten blandt de allerrigeste, der får større lettelser, jo mere de tjener. Kun de 6 procent rigeste danskere får således en større gevinst af at sænke satsen end ved at hæve grænsen for topskat.

Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat - Hæver man topskattegrænsen med 50000 kroner, vil mere end hver tredje dansker, der i dag betaler topskat, gå fri - Samtidig vil mere end halvdelen af de almindelige lønmodtagere, der i dag betaler topskat, ikke længere blive ramt - For eksempel vil blot hver tiende lærer eller metalarbejder skulle betale topskat ved denne stigning i grænsen for, hvornår topskatten sætter ind.

Med en progressiv arveafgift kan regeringen indkassere 2 milliarder kroner til at sænke skatten på arbejde – og vi kan gøre det uden at være ligrøvere - Samtidig har en sådan afgift en pæn social profil, sådan at finansieringen af lavere skat på arbejde ikke får social slagside, mener direktør i AE, Lars Andersen

En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer - En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv afgift på arv - AE’s beregninger viser, at hvis man f.eks. hæver boafgiften fra de nuværende 15 procent til 30 procent for den del af arven, der overstiger 750000 kr., vil det kunne give omkring 2,2 milliarder kroner.

Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte bliver aftrappet med indkomsten - ved at hæve det generelle beskæftigelsesfradrag samt målrette et særligt beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere stiger gevinsten ved beskæftigelse i lavtlønnet arbejde for en enlig forsørger med 640 kroner om måneden.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stiller sig positivt over for forslagene om at indføre en række initiativer rettet mod sort arbejde.

De seneste tal fra Danmarks statistik viser, at kun hver fjerde virksomhed betaler skat | Samtidig betaler mindre end hver syvende udenlandske virksomhed og kun hver femte aktieselskab skat i Danmark | Sammenligner man internationalt har Danmark samtidig lavere skattesatser for selskaber end de lande, vi typisk sammenligner os med.

Det Økonomiske Råd har i deres efterårsprognose foretaget en markant nedjustering af væksten for de kommende år - Ifølge Vismændene vil vi få en vækst på 1,1-1,3 procent om året til 2013 - I lyset af den lave vækst har Vismændene ligeledes nedjusteret skønnet for beskæftigelsen med knap 40000 personer - Dermed vurderer Vismændene, at vendingen på arbejdsmarkedet udebliver de næste par år.

I 2001 indførte VK-regeringen skattestoppet, der kort og godt betyder, at ingen skatter kan sættes op, hvis ikke andres sættes tilsvarende ned - en lang række af de usynlige skatter er imidlertid steget kraftigt under VK - for en børnefamilie kan de skjulte skattestigninger nemt komme op og koste over 16000 kroner om året.

Både på kort og langt sigt er investeringer i den offentlige sektor afgørende for at sikre høj beskæftigelse i Danmark - i krisetider er offentlige investeringer langt mere effektive end skattelettelser til at få skabt job på kort sigt - på mellemlang sigt er uddannelse den mest centrale vækstmotor - skattelettelser er således ikke det eneste saliggørende middel til at øge beskæftigelsen.