Både på kort og langt sigt er investeringer i den offentlige sektor afgørende for at sikre høj beskæftigelse i Danmark - i krisetider er offentlige investeringer langt mere effektive end skattelettelser til at få skabt job på kort sigt - på mellemlang sigt er uddannelse den mest centrale vækstmotor - skattelettelser er således ikke det eneste saliggørende middel til at øge beskæftigelsen.

Regeringen overopfylder på nuværende tidspunkt sin målsætning om, at 1 procent af BNP skal gå til offentlig forskning i 2010, og derfor vil der på finansloven for 2011 blive sparet på den offentlige forskning - overopfyldelsen er imidlertid en direkte konsekvens af, at Danmarks velstand (BNP) er faldet som følge af den økonomiske krise - AE mener, det er visionsløst at spare på forskning og uddannelse, der netop skulle være vækstmotorer ud af krisen.

Folkeskoleinvesteringerne er i følge de kommunale regnskaber faldet med 1,4 milliarder kroner fra 2001 til 2008 - I samme periode er antallet af elever imidlertid steget med omkring 26000 personer.

Regnskabstal for globaliseringspuljen viser, at der for 2007 og 2008 samlet set er investeret over 800 millioner kroner mindre på uddannelsesområdet end aftalt i Velfærdsaftalen. Hertil kommer, at de afsatte penge på uddannelsesområdet skyldes større ungdomsårgange, mens meget få penge er afsat til at sikre, at flere gennemfører en uddannelse.

Samfundet har en direkte nettoeffekt på de offentlige finanser på 9,0 millioner kroner over livet for hver dansker med en lang videregående uddannelse, og dertil kommer en indirekte effekt gennem øget produktivitet på 22,5 millioner kroner over livet. Ses der på, hvad der er tilbage til den enkelte, så kan de studerende på landets videregående uddannelser glæde sig til gennemsnitlige 18,4 mio. kr. over livet i disponibel livsindkomst.

Kan regeringen nå sit mål om, at mindst 95 procent af en ungdomsårgang skal have en uddannelse, vil det kunne bidrage yderligere med godt 15000 personer i arbejdsstyrken i 2019.

Høje skatteindtægter er en væsentlig grund til Danmarks succes med høj velstand og lighed. Indtægterne bruges nemlig til produktive investeringer i bl.a. uddannelse, der øger beskæftigelsen og indkomstligheden. Mange offentlige udgifter kan således opfattes som en negativ skat.

Den store andel unge, der ikke får en uddannelse, skyldes især et stort frafald. Ud af de ca. 25 procent unge, som ikke har fået en ungdomsuddannelse, skyldes de 21 procent frafald.

Investeringer i folkeskolen, på baneområdet og på handicapområdet er faldet under VK-regeringen. Det viser tal fra Finansministeriet.