Danmarks fremtidige vækst og velstand kommer ikke af sig selv - væksten og velstanden skal skabes igennem en fremsynet og målrettet satsning på en bedre uddannet arbejdsstyrke, der er rustet til at klare udfordringerne fra globaliseringen - rykkes der ikke afgørende ved arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, vil der i 2020 være mere end 180000 ufaglærte i overskud på det danske arbejdsmarked.

Skattestoppet koster 18½ milliarder kroner i 2011, mens en forsættelse til 2019, som er vedtaget i Forårspakken, vil øge prisen på skattestoppet til 24 milliarder kroner - til sammenligning er prisen for efterlønnen ifølge Finansministeriet 10-15 milliarder kroner - på et tidspunkt, hvor finansieringen af Danmarks velfærd er til debat, bør skattestoppet genovervejes.

Hvis efterlønnen afskaffes, mens folkepensionsalderen fastholdes på de nuværende 65 år, vil det varigt koste statskassen 36 milliarder kroner, viser et svar fra Finansministeriet til Finansudvalget - det sætter stort spørgsmålstegn ved, om en efterlønsafskaffelse vil få flere i beskæftigelse og bidrage til at sikre de offentlige finansers langtidsholdbarhed.

Regeringens mål om nulvækst i det offentlige forbrug i 2010 skrider - samtidig vil man ifølge Venstre have nulvækst frem til 2020, hvilket vil medføre, at det offentlige forbrug falder som andel af samfundsøkonomien - nulvækst til 2020 er en ydereligere besparelse på 30 milliarder kroner oveni, hvad regeringen tidligere har regnet med.

Det offentlige forbrug er rekordhøjt målt som andel af den samlede danske produktion (BNP) - baggrunden skal findes i, at krisen har bevirket et historisk stort BNP-fald, og ikke i en offentlige forbrugsfest - derfor er der et åbenlyst alternativ til at spare sig til tidligere forbrugsmål, nemlig ved at få gang i BNP igen via kortsigtede vækstinitiativer og længeresigtede reformer.

Nulvækst er ikke en harmløs neutral antagelse, som regeringen bebuder. Fortsætter nulvækst permanent, vil den offentlige sektor blive rullet tilbage til niveauet i 1967. Nulvækst er en nedskæring i sig selv samtidig med, at ændringerne i befolkningssammensætningen medfører nedskæring pr. bruger.

Velfærdsaftalen fra 2006, der løfter efterløns- og folkepensionsalderen, er mere drastisk end en decideret efterlønsafskaffelse - afskaffer man efterlønsalderen med de nuværende regler, kan en nyfødt i dag tidligst gå på pension som 73-årig. Danmark vil dermed have Europas absolut mest restriktive tilbagetrækningsordning.

Offentlige investeringer for 30 milliarder kroner over to år vil øge beskæftigelsen med cirka 20000 personer - hvis bare 2000 af disse personer fastholdes i varig beskæftigelse, er en vækstpakke fuldt finansieret. Det kortsigtede behov for en vækstpakke er således ikke i konflikt med det langsigtede krav om en holdbar finanspolitik.

Arbejdsmarkedskommissions forslag fokuserer alt for meget på at skaffe hænder og for lidt på, at der på fremtidens arbejdsmarked vil være brug for kloge hoveder.

Dansk økonomi befinder sig midt i den største vækstkrise i nyere tid. Det afspejler sig i en historisk nedgang på arbejdsmarkedet, hvor vi står til at tabe stort set hele den fremgang, der har været under det seneste opsving. Det er en meget alvorlig situation, som kalder på nye vækstinitiativer.