Den offentlige beskæftigelse er faldet så markant efter gennemførelsen af VKO’s Genopretningspakke, at den nu ligger på niveau med, hvad den var i 2001 - beskæftigelsesnedgangen har især ramt de ”varme hænder”, og årsagen er formentlig, at opstramningen af den offentlige økonomi er slået endnu hårdere igennem end forventet.

På blot et år er der sket en reduktion på 10000 personer i den offentlige beskæftigelse - tal fra Danmarks Statistik og Det Fælleskommunale Løndata viser, at det særligt er inden for sundhedsvæsnet, undervisning, børnepasning og ældreområdet, at den offentlige beskæftigelse er reduceret - dermed betaler den offentlige kernevelfærd dyrt for VK's nulvækst-politik.

Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal i træk - regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere offentlige investeringer suger både vækst og beskæftigelse ud af opsvinget herhjemme på et meget uheldigt tidspunkt - faldet i arbejdsløsheden er ikke forankret i at beskæftigelsen vokser, men i at arbejdsstyrken falder.

Danmarks fremtidige vækst og velstand kommer ikke af sig selv - væksten og velstanden skal skabes igennem en fremsynet og målrettet satsning på en bedre uddannet arbejdsstyrke, der er rustet til at klare udfordringerne fra globaliseringen - rykkes der ikke afgørende ved arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, vil der i 2020 være mere end 180000 ufaglærte i overskud på det danske arbejdsmarked.

Regeringen har i 2010 overskredet sin målsætning om nulvækst med knap 9 milliarder kroner - derfor skal det offentlige spare mere end hidtil antaget - de nye sparekrav kommer til at koste 12000 offentligt ansatte - der er tale om historisk store besparelser i år, man skal således tilbage til 1980’erne for at se noget tilsvarende.

Nye tal fra Finansministeriet viser, at de offentlige investeringer kun vokser med godt 14 procent i 2009 og 2010, hvilket er under halvdelen af, hvad Finansminister Claus Hjort Frederiksen har meldt ud - faktisk var væksten i de offentlige investeringer i kriseåret 2009 lavere end i de gode år fra 2004 til 2007.

Regeringens mål om nulvækst i det offentlige forbrug i 2010 skrider - samtidig vil man ifølge Venstre have nulvækst frem til 2020, hvilket vil medføre, at det offentlige forbrug falder som andel af samfundsøkonomien - nulvækst til 2020 er en ydereligere besparelse på 30 milliarder kroner oveni, hvad regeringen tidligere har regnet med.

Regeringen overopfylder på nuværende tidspunkt sin målsætning om, at 1 procent af BNP skal gå til offentlig forskning i 2010, og derfor vil der på finansloven for 2011 blive sparet på den offentlige forskning - overopfyldelsen er imidlertid en direkte konsekvens af, at Danmarks velstand (BNP) er faldet som følge af den økonomiske krise - AE mener, det er visionsløst at spare på forskning og uddannelse, der netop skulle være vækstmotorer ud af krisen.

Siden 2008 er underskuddet på de offentlige finanser forværret med 147 milliarder kroner - færre skatteindtægter og flere arbejdsløse, som skal have dagpenge, er den helt store forklaring, mens det er en myte, at det er det offentlige forbrug, der er hovedsynderen.

Den offentlige saldo i S-SF-planen er fra 2011 til 2013 på linje med saldoen i regeringens Konvergensprogram fra februar 2010 - I 'Fair Løsning' bringes det offentlige underskud i 2012 ned til EU's konvergenskrav på højst 3 pct af BNP, mens underskuddet i 2013 er bragt yderligere ned til knap 2 pct af BNP, hvilket ligger under EU’s krav om underskud.