Nye tal fra AE viser, at mindst hver tredje nyuddannet går direkte ud i arbejdsløshed efter endt uddannelse, hvilket er en fordobling siden 2008 - samtidig er antallet af nyuddannede, der har været ledige i mindst 6 måneder, næsten tredoblet siden 2008. Udviklingen er ikke kun alvorlig for de nyuddannede men også for dansk økonomi.

På trods af at den økonomiske krise har gjort det svært for især nyuddannede at få fodfæste på arbejdsmarkedet, så viser nye beregninger, at uddannelse stadigvæk er en særdeles god forretning for både den enkelte, samfundet og statskassen - gevinsterne er faktisk så store, at samfundets velstand vokser med op til 10 millioner kroner og statskassen med op til 8 millioner kroner hver gang en person gennemfører en uddannelse.

Det Økonomiske Råd har i deres efterårsprognose foretaget en markant nedjustering af væksten for de kommende år - Ifølge Vismændene vil vi få en vækst på 1,1-1,3 procent om året til 2013 - I lyset af den lave vækst har Vismændene ligeledes nedjusteret skønnet for beskæftigelsen med knap 40000 personer - Dermed vurderer Vismændene, at vendingen på arbejdsmarkedet udebliver de næste par år.

Statsfinanserne risikerer at blive svækket med 20 milliarder kroner som følge af fortsat lavvækst - Danmarks hovedudfordring er at få gang i vækst og beskæftigelse her og nu, hvilket ligeledes vil bidrage til at konsolidere de offentlige finanser - Danmark har et vækstproblem og ikke et gældsproblem - rent faktisk har Danmark ikke en offentlig nettogæld, men en nettoformue - derfor skal der sparkes gang i væksten.

Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal i træk - regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere offentlige investeringer suger både vækst og beskæftigelse ud af opsvinget herhjemme på et meget uheldigt tidspunkt - faldet i arbejdsløsheden er ikke forankret i at beskæftigelsen vokser, men i at arbejdsstyrken falder.

Nye tal viser, at Danmarks offentlige underskud i 2010 er på 47,4 milliarder kroner, svarende til 2,7 procent af BNP, når det opgøres med EU's sammenlignelige metode - dermed var det fejlskønnet, der sendte Danmarks underskud under EU's grænse - de nye tal viser, at EU's henstilling til Danmark er givet på et fejlagtigt grundlag.

Danmarks fremtidige vækst og velstand kommer ikke af sig selv - væksten og velstanden skal skabes igennem en fremsynet og målrettet satsning på en bedre uddannet arbejdsstyrke, der er rustet til at klare udfordringerne fra globaliseringen - rykkes der ikke afgørende ved arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, vil der i 2020 være mere end 180000 ufaglærte i overskud på det danske arbejdsmarked.

Nye tal fra Danmarks Statistik dokumenterer, at det offentlige underskud i 2010 ”kun” blev 50,8 milliarder kroner - AE’s beregninger viser, at dette svarer til et underskud på 2,9 procent af BNP - underskuddet er således under 3 procent af BNP, og Danmark burde derfor ikke have fået en henstilling om at forbedre de offentlige finanser i de kommende tre år.

Regeringen har i 2010 overskredet sin målsætning om nulvækst med knap 9 milliarder kroner - derfor skal det offentlige spare mere end hidtil antaget - de nye sparekrav kommer til at koste 12000 offentligt ansatte - der er tale om historisk store besparelser i år, man skal således tilbage til 1980’erne for at se noget tilsvarende.

Skattestoppet koster 18½ milliarder kroner i 2011, mens en forsættelse til 2019, som er vedtaget i Forårspakken, vil øge prisen på skattestoppet til 24 milliarder kroner - til sammenligning er prisen for efterlønnen ifølge Finansministeriet 10-15 milliarder kroner - på et tidspunkt, hvor finansieringen af Danmarks velfærd er til debat, bør skattestoppet genovervejes.