Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 millioner kroner mindre til sig selv sammenlignet med personer, der ikke er på førtidspension - samtidig går samfundet glip af millioner i tabt vækst og velstand - målt på de offentlige finanser er førtidspension særlig dyr - hver gang en 18-årig tilkendes førtidspension, går statskassen glip af 8-10 millioner kroner.

Danskerne kan se frem til den højeste pensionsalder i den vestlige verden - kombineret med, at danskerne samtidig lever kortere end i mange andre lande, er der udsigt til markant færre år som pensionist for nutidens unge sammenlignet med alle andre OECD-lande - danske unge kan derved se frem til det suverænt korteste otium i den vestlige verden.

Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig - derudover viser analysen, at der er en overhyppighed af 60 og 61-årige på efterløn i mange af Danmarks såkaldte udkantskommuner, Nordjylland er således den landsdel, hvor den største andel går på efterløn som 60 eller 61-årig.

På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større beskæftigelse - på kort og mellem langt sigt viser de historiske erfaringer imidlertid, at denne sammenhæng ikke nødvendigvis holder - dermed sætter de historiske erfaringer et alvorligt spørgsmålstegn ved, om det kan lade sig gøre at få 70000 flere i beskæftigelse i 2020 ved at afskaffe efterlønnen og hæve pensionsalderen.

Det danske arbejdsmarked står frem mod 2020 over for den store udfordring, at arbejdsstyrkens uddannelsesniveau ikke kan følge det uddannelsesniveau, som virksomhederne efterspørger - regeringens svar i Reformpakke 2020 er at afskaffe efterlønnen og fremrykke velfærdsaftalen fra 2006, men dette løser imidlertid ikke ubalancerne på arbejdsmarkedet.

Danmark får med statsminister Lars Løkke Rasmussens udkast til en efterlønsreform den højeste internationale pensionsalder allerede i 2030, mens forskellen mellem Danmark og andre lande på længere sigt bliver endnu mere markant. Det til trods for, at vi i forvejen står med et af de mest restriktive tilbagetrækningssystemer og samtidig har det mest bæredygtige offentlige velfærdssystem.

Skattestoppet koster 18½ milliarder kroner i 2011, mens en forsættelse til 2019, som er vedtaget i Forårspakken, vil øge prisen på skattestoppet til 24 milliarder kroner - til sammenligning er prisen for efterlønnen ifølge Finansministeriet 10-15 milliarder kroner - på et tidspunkt, hvor finansieringen af Danmarks velfærd er til debat, bør skattestoppet genovervejes.

Andelen af personer på efterløn varierer imidlertid betydeligt imellem landets kommuner, og mens andelen af efterlønnere er særlig høj i udkantskommuner, er den omvendt lavest i Nordsjælland - særligt i nordjyske kommuner som Læsø og Frederikshavn er andelen af personer på efterløn høj, mens kommuner som Gentofte, Rudersdal og Hørsholm har den laveste andel efterlønnere.

På Venstres landsmøde i november 2009 fremlagde Lars Løkke Rasmussen sine 10 mål for Danmark i 2020 - her gives en status for målopfyldelsen med særligt fokus på målene omkring velstand, arbejdsudbud og økonomisk styrke - mens det er gået fremad på velstand, så er det gået tilbage på arbejdsudbud og økonomisk ”styrke”

Den offentlige saldo i S-SF-planen er fra 2011 til 2013 på linje med saldoen i regeringens Konvergensprogram fra februar 2010 - I 'Fair Løsning' bringes det offentlige underskud i 2012 ned til EU's konvergenskrav på højst 3 pct af BNP, mens underskuddet i 2013 er bragt yderligere ned til knap 2 pct af BNP, hvilket ligger under EU’s krav om underskud.