Danmark deles ikke kun af fattigdom og økonomisk ulighed - på tværs af landet er der ligeledes stor ulighed i danskernes sundhedstilstand, når man ser på medicinforbrug, lægebesøg og restlevetid - en række yderkantskommuner samt København og flere af hovedstadens omegnskommuner har flest syge og kortere restlevetid end i resten af landet.

Et samlet kommunalt velfærdsindeks afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle - ligeledes når der måles på uddannelsesniveau, beskæftigelsesomfang, demografi og sundhedstilstand klarer yderkantsdanmark sig markant dårligere end resten af Danmark.

Medlemmer af 3Fs a-kasse har større risiko for at dø tidligt end medlemmer af andre a-kasser - mens 30-årige mandlige medlemmer af 3F har en middellevetid, der er 4,4 år kortere end medlemmer af AC, har kvindelige medlemmer af 3F en middellevetid, der er 3,6 år kortere end medlemmer af AC.

Der er stor forskel på helbredet og levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse efter 60-års alderen - analysen afkræfter dermed en udbredt myte om, at efterlønnere har stort set samme helbredstilstand som dem, der fortsætter i beskæftigelse.

Befolkningens sundhedstilstand har stor betydning for samfundsøkonomien, blandt andet fordi sundhedstilstanden påvirker beskæftigelsen. Set over et arbejdsliv mistes i gennemsnit 4,3 potentielle arbejdsår pr. person som følge af risikoen for henholdsvis førtidspensionering og tidlig død.

De nyeste tal på sundhedsområdet viser, at der er store forskelle i de beskæftigedes sundhedstilstand. Ansatte i rengøringsbranchen, på restauranter, i fiskerierhvervet samt ansatte på institutioner for voksne (primært ældrepleje), bliver førtidspensioneret dobbelt så hyppigt som samtlige beskæftigede.

Det offentlige betalte i 2007 ca. ¾ mia. kr. for behandling ved privat drevne sygehuse og klinikker. Denne betaling er gunstig for privatsygehusene. En pris, som tog højde for strukturelle og opgavemæssige forskelle i forhold til de offentlige sygehuse, ville formentlig ligge op til en tredjedel lavere.

Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.200 kr., mens personer med en lang videregående uddannelse kun køber medicin for 1.400 kr. om året.

Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en sundhedsforsikring med skattetilskud. Ordningen er mest udbredt blandt privatansatte under 55 år, med en høj uddannelse og høj indkomst.

Behandling på privat sygehus betalt af en sundhedsforsikring omfatter sjældent de svage grupper.