Der er stor forskel på helbredet og levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse efter 60-års alderen - analysen afkræfter dermed en udbredt myte om, at efterlønnere har stort set samme helbredstilstand som dem, der fortsætter i beskæftigelse.

Offentlige investeringer for 10 milliarder kroner i energirenovering af nedslidte og utætte offentlige bygninger samt grøn transport kan skabe titusinde klimajobs i 2010 - det er fem gange så mange arbejdspladser som skattelettelser for samme beløb.

Den rigeste femtedel af familier i Danmark har et forbrug af el, varme, gas, benzin og diesel, som er næsten dobbelt så stort, som det den fattigste femtedel har -samtidig har de rigeste familier et gennemsnitligt CO2-udslip i forbindelse med energiforbruget, der er næsten dobbelt så stort som de fattigste familiers.

Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelser - AE foreslår, at merindtægterne fra Nordsøen placeres i en oliefond og investeres i klima og uddannelse.

Det Økonomiske Råd offentliggør sin halvårlige rapport om dansk økonomi, der denne gang handler om de økonomiske konjunkturer, den aktuelle økonomiske politik og sundhed.

Selvom Danmark er et rigt og veludviklet land, er det ikke alle i befolkningen, der har lige muligheder. Der findes stadig afgørende forskelle i de levevilkår, som danske familier og børn vokser op under, og samfundets goder er ikke altid ligeligt fordelt mellem indkomst- og uddannelsesgrupper eller på tværs af landsdele.

Befolkningens sundhedstilstand har stor betydning for samfundsøkonomien, blandt andet fordi sundhedstilstanden påvirker beskæftigelsen. Set over et arbejdsliv mistes i gennemsnit 4,3 potentielle arbejdsår pr. person som følge af risikoen for henholdsvis førtidspensionering og tidlig død.

De nyeste tal på sundhedsområdet viser, at der er store forskelle i de beskæftigedes sundhedstilstand. Ansatte i rengøringsbranchen, på restauranter, i fiskerierhvervet samt ansatte på institutioner for voksne (primært ældrepleje), bliver førtidspensioneret dobbelt så hyppigt som samtlige beskæftigede.

Det offentlige betalte i 2007 ca. ¾ mia. kr. for behandling ved privat drevne sygehuse og klinikker. Denne betaling er gunstig for privatsygehusene. En pris, som tog højde for strukturelle og opgavemæssige forskelle i forhold til de offentlige sygehuse, ville formentlig ligge op til en tredjedel lavere.

Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.200 kr., mens personer med en lang videregående uddannelse kun køber medicin for 1.400 kr. om året.