Vækst og velstand gennem uddannelse

Økonomiske Tendenser 2012 er bygget op i tre temaer: ’Dansk økonomi, gæld og arbejdsmarked’, ’Velstand og skat’ og ’Fokus på uddannelse’.

Tema 1: Dansk økonomi, gæld og arbejdsmarked
Det første tema har fokus på dansk økonomi, husholdningernes gæld og udviklingen på arbejdsmarkedet. Kapitel 1 viser, at målt på de offentlige finanser, samlet balance og stilling i forhold til udlandet er Danmark fortsat i superligaen, mens vi målt på vækst og udviklingen på arbejdsmarkedet gennem krisen ligger helt nede i 2. division. Danmark adskiller sig på det sidste område markant fra vores nordiske naboer, der generelt er kommet godt gennem krisen. En af de væsentlige årsager til, at Danmark hænger fast i krisen, er udviklingen på det danske bolig- og arbejdsmarked.

I kapitel 2 undersøges de danske husholdningers gæld og formue. I de seneste år har det i stigende grad vakt bekymring, at de danske husholdninger har verdens største bruttogæld. I et internationalt perspektiv er det imidlertid en naturlig konsekvens af bl.a. store danske pensionsformuer, et veludviklet realkreditsystem, velpolstrede virksomheder og lav offentlig nettogæld. I et historisk perspektiv har nettoformuen aldrig været større på bunden af en lavkonjunktur.

Kapitel 3 ser på, hvordan den stigende arbejdsløshed under krisen kan få langsigtede negative effekter på arbejdsmarkedet. Ledighedskøen er i dag præget af en usædvanlig stilstand, der ikke er set i nyere tid. De historiske erfaringer viser, at arbejdsløsheden har det med at bide sig selv i halen – når den først er kommet op på et højt niveau, er den vanskelig at reducere. Konsekvensen kan blive, at langtidsledigheden vokser, og at der dermed skabes en ny bund under, hvor langt ledigheden kan komme ned. Hvis udviklingen ikke vendes, bliver det fremover vanskeligere at skabe vækst, velstand og sunde offentlige finanser i Danmark.

Tema 2: Velstand og skat
Rapportens andet tema handler om Danmarks velstand og de langvarige skader, som krisen har haft på dansk økonomi. Desuden diskuteres mulighederne for at lave en socialt afbalanceret skatteomlægning, der letter skatten på arbejde. 

Kapitel 4 dokumenterer, at det dystre billede af den danske velstandsudvikling målt ved bruttonationalproduktet (BNP) udfordres, når man kigger på mere retvisende mål for velstandsudviklingen. Medregner man således formueindkomster fra udlandet og bytteforholdet, befinder Danmark sig ikke længere i den internationale bund, som når BNP benyttes som målestok, men tværtimod i top 10, som et af verdens rigeste lande.

Meget tyder på, at krisen langvarigt har sænket velstandsniveauet i dansk økonomi. Dermed taber vi i Danmark relativt mere og mere af størrelsen af på den samlede økonomi. I kapitel 5 vises det, at årsagen til den permanent lavere vækstrate i dansk økonomi skal findes i en lavere produktivitet. Den lavere produktivitetsvækst har blandt andet konsekvenser for udviklingen i den offentlige service og for den offentlige saldo.

Regeringen har fremlagt et forslag til en skattereform, der letter skatten på arbejde markant, skaber øget arbejdsudbud, er fuldt finansieret og har på mange områder en rimelig social balance. For at nå dette mål er der en række redskaber, der kan tages i brug ved en skatteoplægning. I kapitel 6 diskuteres en række af disse elementer med fokus på et højere – og mere målrettet – beskæftigelsesfradrag samt en forhøjelse af grænse for, hvornår der betales topskat.

Tema 3: Fokus på uddannelse
Det tredje tema har fokus på uddannelse. Kapitel 7 dokumenterer, at 280.000 – eller hvad der svarer til 30 pct. af de 16-29-årige – ikke er i gang med eller har fået en erhvervskompetencegivende uddannelse. Mens en del af de unge har gennemført gymnasiet, har størstedelen kun bestået folkeskolens adgangseksamen. Det er især drengene, der halter efter – både når det gælder ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Knap hver tredje unge mand har således ikke en kompetencegivende uddannelse, mens tæt på hver fjerde kun har folkeskolens afgangsprøve i bagagen. Skal ”kønsfiaskoen” brydes, kræver det, at uddannelsessystemet udvides med praktiskorienterede tilbud og flere tekniske uddannelser. Alternativet er, at vi om få årtier står tilbage med generationer af underuddannede mænd, der risikerer ikke at kunne finde beskæftigelse i Danmark.

Kapitel 8 handler om de store individuelle og samfundsmæssige gevinster af uddannelse. På trods af at den økonomiske krise har gjort det svært for især nyuddannede at få fodfæste på arbejdsmarkedet, så viser beregninger, at uddannelse både er en særdeles god forretning for både den enkelte, samfundet og statskassen. Gevinsterne er faktisk så store, at samfundets velstand vokser med op til 10 mio. kr. over et livsforløb, hver gang en person gennemfører en uddannelse. Samtidig betaler langt de fleste uddannelser sig hurtigt tilbage til samfundet. For eksempel giver erhvervsuddannelserne allerede ”overskud” ét år efter, at de unge er kommet ud på arbejdsmarkedet.

Rapportens sidste kapitel har fokus på nyuddannede ledighed. I kapitlet vises det, at hver tredje nyuddannet har været ledig i mindst 6 måneder, og det har alvorlige konsekvenser. Nyuddannede, der er ledige i længere tid efter endt uddannelse, oplever markante tab på den fremtidige løn og chancerne for at være i job. Længerevarende ledighed for nyuddannede koster den enkelte op til 72.000 kr. om året, mens beskæftigelseschancerne forværres med 10-20 procent for de uddannelser, der er hårdest ramt. Samfundsmæssigt betyder resultaterne tab i millionklassen.