Uddannelse kan redde fremtidens arbejdsstyrke

Danmark har de seneste to år været igennem den største økonomiske krise siden 1930’ernes recession. En krise, der har haft store konsekvenser på arbejdsmarkedet. Mens bruttoledigheden er steget med over 100.000 personer, er langtidsledigheden mere end tredoblet. Samtidig er rekordmange af de arbejdspladser, der blev skabt under det økonomiske opsving i 00’erne, igen forsvundet fra det danske  arbejdsmarked.

Som en del af Genopretningspakken har regeringen i de kommende år valgt at spare over 5 mia. kr. på to af de mest centrale vækstmotorer i økonomien: Uddannelse og forskning. En åbenlys fejlprioritering, fordi uddannelse både for den enkelte og samfundet er en guldrandet investering.

Desværre er virkeligheden i Danmark fortsat, at en femtedel af en ungdomsårgang stadig ikke har fået en ungdomsuddannelse 10 år efter folkeskolen. Ændres der ikke ved dette nedslående billede i uddannelsesmønstret, vil det komme til at lægge en yderligere bremse på Danmarks fremtidige vækst og velstand.

I de kommende 10 år falder virksomhedernes efterspørgsel på ufaglært arbejdskraft med mere end 210.000 personer, mens behovet for højtuddannet og faglært arbejdskraft omvendt stiger med næsten 300.000 personer i samme periode. Det betyder, at der i 2020 kommer til at mangle tusindvis af veluddannede danskere, mens næsten ligeså mange ufaglærte vil være i ”overskud”. Det er alarmerende tal, der akut kalder på, at arbejdsstyrkens fremtidige uddannelsesniveau løftes markant, hvis det skal stå mål med de krav, der gør sig gældende på fremtidens arbejdsmarked.

Danmarks fremtidige vækst og velstand kommer ikke af sig selv. Væksten og velstanden skal skabes igennem en fremsynet og målrettet satsning på en bedre uddannet arbejdsstyrke, der er rustet til at klare udfordringerne fra globaliseringen.