Kontakt
Nulvækst koster dyrt
Nulvækst har været til debat siden partiet Venstre i 2012 proklamerede, at de vil indføre nulvækst i det offentlige forbrug. Umiddelbart lyder nulvækst harmløst, men der er faktisk store konsekvenser af at indføre nulvækst. Den korte konklusion er, at nulvækst koster dyrt, uanset om man måler på arbejdspladser, løn eller fordeling.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har netop offentliggjort en ny temapublikation om konsekvenserne af nulvækst i det offentlige forbrug. Nulvækst koster dyrt, uanset om man måler på arbejdspladser, løn eller fordeling. Derfor hedder publikationen: ”Nulvækst koster dyrt”.
”Ifølge Finansministeriet er nulvækst en besparelse og betyder 32.000 færre offentligt ansatte i forhold til det planlagte. Det er rigtig mange personer, det handler om. Vi taler om, at nulvækst vil koste 8.000 færre job inden for sundhedsvæsenet, godt 10.000 ansatte inden for børnepasning og ældrepleje, 6.000 personer på undervisningsområdet og 2.000 inden for forsvar, politi m.m. Nulvækst er således slet ikke en harmløs øvelse. Det koster rigtig mange job,” konstaterer AE’s direktør Lars Andersen.
Foruden de offentlige job, der skal spares i et scenarie med nulvækst, står der også 6.000 private arbejdspladser på spil. Flere private virksomheder leverer nemlig varer og ydelser til det offentlige, og nulvækst vil derfor også ramme private job. I alt vil nulvækst således koste knap 38.000 arbejdspladser i Danmark.
”Flere oppositionspartier har lagt op til, at besparelsen fra nulvækst skal anvendes på skattelettelser. Dermed er deres forhåbning, at det vil skabe flere private arbejdspladser. Vores beregninger viser, at selv hvis man bruger alle pengene på at lette bundskatten, vil konsekvensen være lavere lønfremgang for den enkelte,” forklarer Lars Andersen.
Vælger man at køre med nulvækst, vil vi ligeledes se nogle fordelingsmæssige konsekvenser. De grupper, som især benytter den offentlige service, er naturligt nok dem, der vil blive hårdest ramt.
”Nulvækst vil vende den tunge ende nedad. Det er især børnefamilier, ufaglærte, ældre og fattige, der vil mærke konsekvensen af nulvækst hårdest. Som eksempel kan nævnes, at de 10 procent fattigste vil få reduceret deres forbrug af offentlig service mere end syv gange så meget som de 10 procent rigeste”, siger Lars Andersen og fortsætter:
”Kort og godt kan vi konkludere, at nulvækst koster dyrt, uanset om man måler på arbejdspladser, løn eller fordeling. Det er et legitimt politisk ønske at ville indføre nulvækst. Konsekvenserne skal bare lægges åbent frem”, afslutter AE’s direktør.
