Kun en brøkdel af de tabte job kommer igen i de kommende år

Efter recessionen i 2008 og 2009 og et magert 2010, venter der yderligere tre magre år for de tre private hovederhverv: bygge- og anlægssektoren, industrien og den private servicesektor. Udsigterne for de tre private hovederhverv er således blevet kraftigt forværret siden årsskiftet.

Dansk økonomi skrumpede i både 4. kvartal 2010 og 1. kvartal 2011, og bruttoarbejdsløsheden er vokset de sidste fire måneder i træk. Udgangspunktet for de tre hovederhverv er blevet dårligere, ligesom afmatningen i den internationale økonomi fremadrettet gør det vanskeligere at genskabe de tabte ar-bejdspladser i de tre erhverv.

For 2010-2013 venter byggeriet en jobfremgang på 1.000 arbejdspladser. Det skal sammenholdes med et jobtab på knapt 29.500 under krisen, hvorfor kun mellem hver 29. og 30. af de tabte stillinger kommer igen i byggeriet.

Modsat ventes der et jobtab på 10.500 arbejdspladser for industrien frem mod 2013, hvorfor ingen af de ca. 65.500 tabte arbejdspladser kommer igen i industrien. Til gengæld falder beskæftigelsen i industrien trendmæssigt med 6.500 personer årligt, hvorfor man kunne have frygtet at beskæftigelsen ville falde med 19.500. Beskæftigelsesnedgangen i industrien er i det lys faktisk forholdsvis moderat.

Den private servicesektor kan se frem til en jobfremgang på knapt 10.000 arbejdspladser, hvilket dog blot svarer til at mellem hver syvende og ottende af de tabte arbejdspladser kommer igen.

Dertil kommer, at beskæftigelsen i den private service sektor normalt vokser med ca. 15-20.000 personer om året, svarende til ca. 50.000 personer på tre år, hvorfor en beskæftigelsesvækst på 10.000 personer på tre år må betegnes som en meget svag jobfremgang.

Ser man på de tre private hovederhverv under ét, er beskæftigelsen fra 2010 til 2013 faktisk nogenlunde uændret og af de 170.000 tabte arbejdspladser fra 2008-2010 i de tre erhverv, genskabes der således ingen. Det er en markant nedjustering af beskæftigelsesforventningerne i de tre private hovederhverv i forhold til sidste prognose, hvor det var ventet, at omtrent hver ottende af de 170.000 tabte ar-bejdspladser ville komme igen frem mod 2012.

I 2013 forventes beskæftigelsen fortsat at ligge 3,8 pct. (svarende til 72.000 personer) under beskæf-tigelsesniveauet i 2009, hvor BNP ramte bunden.

Det er en markant dårligere beskæftigelsesudvikling end man oplevede efter oliekriserne. Fire år efter BNP ramte bunden under 1. oliekrise var beskæftigelsen vokset med 1 pct. (svarende til 17.500 personer) og med 5½ pct. (svarende til godt 85.750 personer) efter 2. oliekrise. Det fremgår af figur 2 i slideshowet ovenfor, som viser beskæftigelsesudviklingen efter BNP ramte bunden under oliekriserne og den nu-værende krise.

Brug for koordineret europæisk vækstpakke
IMF har for nylig opfordret de lande, som ikke har et gældsproblem til at gøre mere for at stimulere væksten. Hvis man fra europæisk side gennemfører en koordineret finans- og pengepolitik bestående af offentlige investeringer og mere lempelig pengepolitik, vil det virke selvforstærkende for de enkelte landes vækstpakker pga. spill-over effekter (samhandelseffekter), som vil styrke samhandlen mellem landene.

Næste skridt er at øge uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken, så arbejdsstyrken kan løfte de opgaver, som venter forude. Om ti år vil vi opleve en markant mangel på uddannet arbejdskraft, som enten er faglærte eller har en videregående uddannelse.

Hvis disse huller ikke lukkes, koster det Danmark vækst og velstand. Samtidig får man en langt tættere og stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis man har en kompetencegivende uddannelse i bagagen, ligesom det vil løfte produktiviteten i dansk økonomi. I den forbindelse gælder det ikke kun om at sikre, at de unge får en ungdomsuddannelse men også om at få opkvalificeret de arbejdsløse, så de lettere kan få et job igen.

Omtalt i Berlingske den 4. november 2011