Arbejderbevægelsens Erhvervsråd blev stiftet i 1936 af LO og Det Kooperative Fællesforbund som arbejderbevægelsens hovedorganisation på det økonomiske og erhvervspolitiske område. Den daværende socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning var en ledende kraft i bestræbelserne på at få oprettet AE med det formål at arbejderne, deres tillidsfolk og arbejderbevægelsens virksomheder skulle få bedre mulighed for at påvirke ”beslutninger af beskæftigelsesmæssig og handelsmæssig karakter” som det hed.

AE skulle på et sagligt økonomisk grundlag fremføre arbejdssynspunkter over for den siddende regering, folketinget og forvaltningsmyndighederne. Dette er især lykkedes efter 2. Verdenskrig, hvor AE har præget den økonomiske politik og dermed Danmarks udvikling som velfærdssamfund.

I dag er båndene mellem AE, socialdemokraterne og arbejdsbevægelsens virksomheder løsere, og i 2003 blev AEs forankring ændret, således at Rådets bestyrelse ikke længere har sit udspring i både LO’s forretningsudvalg og DKF’s bestyrelse, men udelukkende i fagbevægelsen – dog med mulighed for optagelse af associerede medlemmer.

Det betyder, at AEs medlemmer og sponsorer i dag er LO og de fagforbund, der er organiseret under LO, mens arbejderbevægelsens virksomheder og Socialdemokraterne er tilknyttet som associerede medlemmer. Fem gange om året mødes det egentlige råd, hvor LO, LO-fagforbundene, virksomheder og Socialdemokraterne er repræsenteret. Rådet får fremlagt AEs analysearbejde og diskuterer det.

I praksis er det tænketanken og analyseinstituttet i København, der tegner AE i offentligheden. Sekretariatet består af en direktør og en række ledende økonomer og analytikere, der udarbejder AEs samfundsøkonomiske analyser og undersøgelser, økonomiske prognoser samt de to årlige publikationer ’Fordeling og Levevilkår’ og ’Økonomiske Tendenser’.