Den offentlige beskæftigelse er faldet så markant efter gennemførelsen af VKO’s Genopretningspakke, at den nu ligger på niveau med, hvad den var i 2001 - beskæftigelsesnedgangen har især ramt de ”varme hænder”, og årsagen er formentlig, at opstramningen af den offentlige økonomi er slået endnu hårdere igennem end forventet.

På blot et år er der sket en reduktion på 10000 personer i den offentlige beskæftigelse - tal fra Danmarks Statistik og Det Fælleskommunale Løndata viser, at det særligt er inden for sundhedsvæsnet, undervisning, børnepasning og ældreområdet, at den offentlige beskæftigelse er reduceret - dermed betaler den offentlige kernevelfærd dyrt for VK's nulvækst-politik.

Er der krise eller er vi i et selvbærende opsving? Regeringens førte zigzag politik de seneste år har skabt forvirringen - VKO har fejldiagnostiseret økonomiens tilstand og dermed ført en skadelig finanspolitik, hvor man har været spendabel i de gode tider og senest strammet i dårlige tider - en finansminister bør regere stik modsat for at holde hånden under økonomien.

En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke 2,0 og Genopretningspakken viser, at langt de fleste familier får et tab på grund af regeringens politik - det gælder dog ikke de 10 procent rigeste, der samlet får en gevinst - oveni koster regeringens nulvækst i kommunerne et tab i den offentlige service på 12 milliarder kroner.

Dansk økonomi er, som den eneste af EU-landenes økonomier, i bakgear i starten af 2011 og endt i en teknisk recession igen, det vil sige et såkaldt dobbelt-dyk - Danmark er samtidig duks i EU, når det gælder de offentlige finanser på kort og langt sigt - Danmarks hovedudfordring er at få gang i vækst og beskæftigelse her og nu.

Dansk økonomi skrumpede med 0,5 procent fra fjerde kvartal 2010 til første kvartal 2011 - det er andet kvartal i træk, at BNP falder og Danmark er således i teknisk recession igen og dermed ramt af et såkaldt double dip eller dobbelt-dyk - Danmarks nedtur er ikke en udefrakommende effekt, men et resultat af en alt for hård opstramning af finanspolitikken.

En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring viser, at langt de fleste danske familier får et tab - det gælder imidlertid ikke de ti procent rigeste, der samlet får en gevinst - de almindelige lønmodtagere rammes hårdest af forringelsen af efterlønnen, mens de rigeste i langt mindre grad bruger efterlønsordningen og derfor går helt fri af krisepolitikken.

Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal i træk - regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere offentlige investeringer suger både vækst og beskæftigelse ud af opsvinget herhjemme på et meget uheldigt tidspunkt - faldet i arbejdsløsheden er ikke forankret i at beskæftigelsen vokser, men i at arbejdsstyrken falder.

Regeringen har i forbindelse med forslaget om at afskaffe efterlønnen og fremrykke Velfærdsforliget introduceret et nyt finanspolitisk pejlemærke om, at man vil have balance på den offentlige saldo i 2020 - regeringens egen politik bidrager imidlertid i høj grad til underskuddet på statens finanser i de næste 10 år - uden regeringens skattelettelser og videreførelse af skattestoppet ville der nemlig være balance på den offentlige saldo i 2020 i stedet for underskud.

Regeringen og Dansk Folkepartis Genopretningspakke indebærer, at dagpengeperioden bliver halveret fra fire til to år - når dagpengene ryger, kan man søge om kontanthjælp i kommunen - det er imidlertid langt fra alle, der kan få hjælp fra det offentlige, således kan to ud af tre nemlig ikke få kontanthjælp fra kommunen, når dagpengene forsvinder.