Hvis produktiviteten kan løftes med knap ¼ procentpoint om året i gennemsnit fra 2011 til 2020 – dvs tilbage til det som Finansministeriet antog i sine fremskrivninger før 2020-planen – vil det styrke de offentlige finanser med 7 milliarder kroner og velstanden med over 50 milliarder kroner - det fremgår af et nyt svar fra Finansministeriet til Finansudvalget.

Danmarks fremtidige vækst og velstand kommer ikke af sig selv - væksten og velstanden skal skabes igennem en fremsynet og målrettet satsning på en bedre uddannet arbejdsstyrke, der er rustet til at klare udfordringerne fra globaliseringen - rykkes der ikke afgørende ved arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, vil der i 2020 være mere end 180000 ufaglærte i overskud på det danske arbejdsmarked.

AE's økonomiske forårsprognose forudser, at vi på grund af den træge genopretning af dansk økonomi, først i 2013 kommer op på samme niveau i BNP, som før krisen satte ind - der er imidlertid et enormt vækstpotentiale i dansk økonomi, og prognosen viser således, at der ligger et meget markant vækst- og beskæftigelsespotentiale gemt i det private opsparingsoverskud.

Efter fem kvartaler med fremgang i den økonomiske aktivitet faldt BNP med 0,4 procent i fjerde kvartal 2010 - samtidig faldt beskæftigelsen med 3000 personer, så vi under krisen nu har haft en samlet nedgang på 163000 personer – den største nedgang i mands minde - dagens tal tyder ikke på, at vi er kommet specielt godt ud af den økonomiske krise.

Danmark fik hverken vækst- eller velstandsmæssigt nok ud af ”miraklet på det danske arbejdsmarked” fra 2004-2008, fordi produktiviteten faldt - det er der både en række konjunkturelle og strukturelle årsager til - særligt bekymrende er, at de beskæftigedes uddannelsesniveau er gået i stå.

Man kan ikke finde et belæg for påstanden om, at dansk økonomi skulle have klaret krisen bedre end de fleste andre lande - tværtimod viser denne analyse, at Danmark har været blandt de hårdest ramte - på flere helt centrale områder er vi således kun overgået af kriselande som Grækenland, Spanien og Irland.

Danmarks konkurrenceevne analyseres typisk med udgangspunkt i opgørelser fra inputsiden, det vil sige løn korrigeret for produktivitet og valutakurs - denne analyse kigger på outputsiden, og hvordan dansk eksport har klaret sig - siden år 2000 er vores markedsandel i OECD-området steget, og eksporten til hele verden ligger også flot sammenlignet med andre lande

Det Økonomiske Råd tegner i deres efterårsrapport et billede af dansk økonomi i fremgang, men påpeger at opsvinget fortsat er skrøbeligt - AE anbefaler, at der føres en neutral finanspolitik i 2011, således at vi kan få et selvbærende økonomisk opsving og fremgang i beskæftigelsen.

De nye nationalregnskabstal bekræfter, at der var rigtig godt gang i dansk økonomi i andet kvartal 2010 - en stor del af fremgangen var dog trukket af særlige forhold, nemlig lagerinvesteringerne, det offentlige forbrug, og investeringerne i transportmidler - meget tyder på, at aktiviteten falder igen i andet halvår 2010.

Produktiviteten har udviklet sig sløjt gennem flere år, men har udvist deciderede fald i 2007 og 2008 - den længerevarende nedgearing af produktivitetsvæksten er bekymrende - dels fordi produktivitetsvækst er den altafgørende vækstmotor på længere sigt, men også fordi den sætter spørgsmålstegn ved effekten af en forøget tilgang til arbejdsmarkedet.