Til trods for at regeringen indførte skattestoppet i 2001, er de såkaldte ’skjulte skatter’ steget kraftigt - uanset om der er tale om en enlig med børn eller en familie med børn – og uanset om de benytter offentlig transport eller ej – har de fået forøget deres udgifter til områder, der er offentligt prisreguleret.

Unge uden ungdomsuddannelse lever i langt højere grad af offentlige overførsler i voksenlivet, end de unge der som 25-årige har gennemført en ungdomsuddannelse - samtidig bidrager unge med ungdomsuddannelse med mere end 400000 kroner per person til de offentlige finanser fra de er 25 til 31 år. Det er 800 gange så meget som personer uden ungdomsuddannelse.

Samfundet har en direkte nettoeffekt på de offentlige finanser på 9,0 millioner kroner over livet for hver dansker med en lang videregående uddannelse, og dertil kommer en indirekte effekt gennem øget produktivitet på 22,5 millioner kroner over livet. Ses der på, hvad der er tilbage til den enkelte, så kan de studerende på landets videregående uddannelser glæde sig til gennemsnitlige 18,4 mio. kr. over livet i disponibel livsindkomst.

Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af arbejdslivet, hvilket er dobbelt så meget som personer med en kompetencegivende uddannelse.

Lidt over halvdelen af de 6-14-årige i Danmark er ikke indskrevet i et pædagogisk tilbud - det svarer til i alt godt 331000 børn. De yngre børn er i højere grad indskrevet i pædagogiske tilbud end de ældre. Ser man kun på de 6-10-årige, er knap hver tredje ikke indskrevet i et pædagogisk tilbud, mens det gælder for fire ud af fem af de 11-14-årige.