I 2001 indførte VK-regeringen skattestoppet, der kort og godt betyder, at ingen skatter kan sættes op, hvis ikke andres sættes tilsvarende ned - en lang række af de usynlige skatter er imidlertid steget kraftigt under VK - for en børnefamilie kan de skjulte skattestigninger nemt komme op og koste over 16000 kroner om året.

De sidste ti år er det i gennemsnit blevet dobbelt så dyrt at køre med bus og tog i hovedstadsområdet - alene i hovedstadsområdet er priserne på den kollektive transport steget med dobbelt så meget, som de generelle forbrugerpriser i samfundet - overordnet set er priserne på bus og tog i hovedstadsområdet hvert år steget med næsten det dobbelt under VK sammenlignet med under SR-regeringen.

Den samlede effekt af både Forårspakken og Genopretningspakken viser, at kun akademikerfamilier med høj indkomst får en økonomisk gevinst, når alle finansieringselementerne er indfaset i 2019 - en 3F-familie må således betale næsten 4000 kroner for regeringens og Dansk Folkepartis skattereform og spareplan, hvor en akademikerfamilie omvendt får en gevinst på over 10000 kroner.

Til næste år kan de danske familier se frem til en historisk lav indkomstfremgang - tager man højde for prisstigningen på varer og tjenester, er der tale om en realøkonomisk tilbagegang for de danske familier i 2011 - årsagen skal findes i de økonomiske konjunkturer og regeringens såkaldte Genopretningspakke, der har kostet alle danske familier dyrt.

Til trods for at regeringen indførte skattestoppet i 2001, er de såkaldte ’skjulte skatter’ steget kraftigt - uanset om der er tale om en enlig med børn eller en familie med børn – og uanset om de benytter offentlig transport eller ej – har de fået forøget deres udgifter til områder, der er offentligt prisreguleret.

Unge uden ungdomsuddannelse lever i langt højere grad af offentlige overførsler i voksenlivet, end de unge der som 25-årige har gennemført en ungdomsuddannelse - samtidig bidrager unge med ungdomsuddannelse med mere end 400000 kroner per person til de offentlige finanser fra de er 25 til 31 år. Det er 800 gange så meget som personer uden ungdomsuddannelse.

Samfundet har en direkte nettoeffekt på de offentlige finanser på 9,0 millioner kroner over livet for hver dansker med en lang videregående uddannelse, og dertil kommer en indirekte effekt gennem øget produktivitet på 22,5 millioner kroner over livet. Ses der på, hvad der er tilbage til den enkelte, så kan de studerende på landets videregående uddannelser glæde sig til gennemsnitlige 18,4 mio. kr. over livet i disponibel livsindkomst.

Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af arbejdslivet, hvilket er dobbelt så meget som personer med en kompetencegivende uddannelse.

Lidt over halvdelen af de 6-14-årige i Danmark er ikke indskrevet i et pædagogisk tilbud - det svarer til i alt godt 331000 børn. De yngre børn er i højere grad indskrevet i pædagogiske tilbud end de ældre. Ser man kun på de 6-10-årige, er knap hver tredje ikke indskrevet i et pædagogisk tilbud, mens det gælder for fire ud af fem af de 11-14-årige.