Europæisk økonomi er på vej ud af krisen, men tynges af høj langtidsledighed

Netop offentliggjorte tal fra det europæiske statistikkontor Eurostat viser, at arbejdsløsheden i euroområdet er uændret i juni måned. Dermed er arbejdsløsheden i Euroområdet nu på 11,1 pct.

Set over det seneste år har arbejdsløsheden i Euroområdet haft en faldende tendens og er faldet med ½ pct. point i forhold til sidste år på samme tid.

Den faldende arbejdsløshed afspejler, at flere er kommet i arbejde, og det er meget glædeligt at det nu omsider går i den rigtige retning i Euroområdet. Selv i de gældsplagede lande, som Portugal og Spanien er arbejdsløsheden faldet – også blandt de unge.

Betingelserne for at det vil fortsætte med at gå i den rigtige retning er – på trods af uroen om Grækenland – bedre end i mange år.

Selvom det nu går i den rigtige retning, er arbejdsløsheden i historisk perspektiv fortsat på et meget højt niveau i Euroområdet, og meget tyder på, at det vil tage mange år, før man for alvor får nedbragt arbejdsløsheden.

Det skyldes, at ca. halvdelen af de ledige i Euroområdet er langtidsledige og langtidsledighed er generelt meget vanskeligt at få bugt med.

Langtidsledige kan fx miste modet og helt miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, og da langtidsledige heller ikke står så højt på arbejdsgivernes ønskeseddel, vil der i arbejdsgivernes optik også hurtigere være mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Det vil lægge en dæmper på væksten og gøre genopretningen af de offentlige budgetter mere vanskelig.

Grundlæggende er der brug for reformer, som øger fleksibiliteten af de europæiske arbejdsmarkeder, som gør det lettere at hyre og fyre ansatte. Et fleksibelt arbejdsmarked sikrer nemlig, at der selv i dårlige tider er mange jobåbninger, som kan komme de arbejdsløse til gode.

Et fleksibelt arbejdsmarked kræver dog også en god forsikring mod arbejdsløshed – dvs. et godt dagpengesystem, og netop den del halter i mange lande.