Kontakt

Arbejdsløshed / Ledighed

EU: Højeste langtidsledighed siden 90’erne - mange risikerer marginalisering

Arbejdsløsheden i EU er fortsat høj. I juni 2013 var der 26,42 mio. arbejdsløse i EU, hvilket svarer til en arbejdsløshedsprocent på 10,9. Langtidsledigheden i EU er fortsat voksende og udgør nu 11½ mio. personer - det højeste tal siden slutningen af 90'erne. Det kan forstærke risikoen for marginalisering og er en af de alvorligste sociale konsekvenser af krisen.

Arbejdsløsheden i EU var i juni måned på 26,424 mio. personer svarende til en arbejdsløshedsprocent på 10,9 pct.

Arbejdsløshedstallene fortæller dog ikke hele historien. Sideløbende med stigningen i arbejdsløsheden har flere EU-borgere nemlig fået en mere løs tilknytning til arbejdsmarkedet.

Siden 2008, hvor krisen brød ud, er antallet af personer, som kun har en marginal tilknytning til arbejdsmarkedet således vokset med over 700.000 personer. I dag har ca. 6,8 mio. EU-borgere således kun en marginal tilknytning til arbejdsmarkedet, svarende til godt 2,2 pct. af de 15-64 årige i EU-21.

Udviklingen er bekymrende dels fordi det kan være et symptom på, at arbejdsløse europæere er begyndt at miste modet og dels fordi gruppen af personer, som kun har en løs tilknytning til arbejdsmarkedet i sidste ende risikerer at blive marginaliseret.

Den fortsat voksende langtidsledighed i EU giver anledning til at frygte, at denne kedelige tendens vil fortsætte, fordi langtidsledige ikke er så eftertragtede af arbejdsgivere, og har vanskeligere ved at slippe ud af arbejdsløshed end andre grupper. Gruppen af langtidsledige er derfor i særlig fare for at blive marginaliseret og ende ude på kanten af arbejdsmarkedet.

Stigningen i langtidsledigheden samt i antallet af personer, som er kommet ud på kanten af arbejdsmarkedet, er nogle af de mest alvorlige følger af gældskrisen og den meget stramme finanspolitiske kurs EU fører i forsøget på at komme de offentlige underskud til livs. Der er dog ikke nogen garanti for, at denne sparekurs vil løse gældskrisen, som EU-borgere i mellemtiden betaler en meget høj pris for.

EU-kommissionen har gentagene gange måttet nedjustere deres prognoser – formentlig fordi kommissionen har undervurderet sparepakkernes negative effekter på efterspørgslen i EU.

Der er derfor brug for et kursskifte i EU, hvor man giver landene mere tid til at konsolidere de offentlige finanser og samtidig tillader lande med relativt sunde offentlige finanser at føre en mere lempelig finanspolitik.

Hvis det skal lykkes er det imidlertid ligeså afgørende, at ECB fortsat går ind og om nødvendigt opkøber statsobligationer i de gældsplagede lande for at holde renten nede.