Bedre tider på arbejdsmarkedet i sigte

Bruttoarbejdsløsheden fortsætter med en faldende tendens, som vi har set siden årsskiftet. Bruttoledigheden er dog blevet et stadigt vanskeligere tal at tolke på, bl.a. fordi bruttoledigheden siden årsskiftet har været påvirket af udfaldet fra dagpengesystemet.

En forholdsvis stor gruppe er i dag hverken registreret som modtagere af en ydelse eller lønindkomst, ligesom flere af de personer, som har mistet retten til dagpenge, i dag er på ydelser, der gør, at de ikke tælles med i arbejdsstyrken og derfor heller ikke tælles med i bruttoledigheden. Det er derfor uklart, i hvor stort omfang faldet i ledigheden dækker over en reel jobfremgang i økonomien.

Det er også værd at bemærke, at gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere fortsat er voksende på trods af, at arbejdsløsheden er svagt faldende. Det kan være en indikation af, at jobkrisen ikke har sluppet sit tag og fortsat skubber flere grupper ud på kanten af arbejdsmarkedet.

Når alt det så er sagt, begynder der dog at tegne sig konturerne til et opsving i andet halvår 2013, som herefter forhåbentlig kan føre en reel jobfremgang med sig.

Forbrugertilliden og bilsalget har den seneste tid således vist pæne takter, som giver håb om, at der igen kan komme gang i det private forbrug i 2. halvår 2013.

Samtidig tyder meget på, at boligmarkedet har lagt bunden bag sig, hvilket i kombination med den lave inflation og færre fyringsrunder kan være med til at fastholde og måske endda styrke de gode takter i forhold til det private forbrug.

Netop boligpriserne er også en ledende indikator i forhold til den private beskæftigelse, hvorfor den seneste udvikling tyder godt. Dog skal det understreges, at boligmarkedet fortsat er i en sårbar position.

Mens der overordnet er positive signaler i forhold til det private forbrug for andet halvår 2013, ser det anderledes vanskeligt ud i forhold til eksporten.

Indikatoren for industriens forventninger til eksportordrer er således negativ og faldende, hvilket tyder på, at eksporten fremadrettet får det vanskeligt.

Eksporten bliver ikke mindst hæmmet af de meget store sparepakker, som der i øjeblikket gennemføres i EU, og som mindsker efterspørgslen i EU-landende og dermed også mindsker eksportmulighederne.

Opsvinget herhjemme bliver derfor efter alt at dømme svagt, og samtidig går der typisk også et par kvartaler, fra opsvinget indfinder sig, til at beskæftigelsen begynder at vokse.

På trods af de positive takter, som tyder på et opsving i 2. halvår 2013, kan vi derfor risikere at skulle ind i 2014, før vi får en reel vending på arbejdsmarkedet.