Skat & privatøkonomi

Der er millioner at hente, hvis man tager en uddannelse. En del af forklaringen – især her under krisen - er, at jobsikkerheden øges med en uddannelse i bagagen. Ufaglærte har i gennemsnit 22 års fuldtidsbeskæftigelse gennem livet, mens personer med en uddannelse er i arbejde 35-37 år.

Beregninger af fordelingseffekterne af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser viser, at almindelige lønmodtagere får en gevinst på mellem 3500-5000 kroner - selv om dagpenge og kontanthjælp nedjusteres med reformen, er det ikke alle ledighedsberørte, der taber på skattereformen - analysen viser samtidig, at blandt LO’s a-kasser er det mellem 70-90 procent af medlemmerne, der får en gevinst.

At danskerne, som man ofte hører, har en stor bruttogæld behøver ikke være et stort problem - Set i et internationalt perspektiv er det en naturlig konsekvens af bla store danske pensionsformuer, et veludviklet realkreditsystem, velpolstrede virksomheder og lav offentlig nettogæld.

Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat - Hæver man topskattegrænsen med 50000 kroner, vil mere end hver tredje dansker, der i dag betaler topskat, gå fri - Samtidig vil mere end halvdelen af de almindelige lønmodtagere, der i dag betaler topskat, ikke længere blive ramt - For eksempel vil blot hver tiende lærer eller metalarbejder skulle betale topskat ved denne stigning i grænsen for, hvornår topskatten sætter ind.

En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer - En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv afgift på arv - AE’s beregninger viser, at hvis man f.eks. hæver boafgiften fra de nuværende 15 procent til 30 procent for den del af arven, der overstiger 750000 kr., vil det kunne give omkring 2,2 milliarder kroner.

I 2001 indførte VK-regeringen skattestoppet, der kort og godt betyder, at ingen skatter kan sættes op, hvis ikke andres sættes tilsvarende ned - en lang række af de usynlige skatter er imidlertid steget kraftigt under VK - for en børnefamilie kan de skjulte skattestigninger nemt komme op og koste over 16000 kroner om året.

Beregninger foretaget på Finansministeriets Familietypemodel viser, at Konservatives forslag om lettelser i topskatten kun vil være til gavn for de allerrigeste - mens almindelige familier ikke vil få en krone mere til sig selv af K’s forslag, vil en direktørfamilie få 42000 kroner mere til sig selv om året - de ti procent rigeste vil få 85 procent af den samlede lettelse, som vil koste samfundet 6,3 milliarder kroner.

De sidste ti år er det i gennemsnit blevet dobbelt så dyrt at køre med bus og tog i hovedstadsområdet - alene i hovedstadsområdet er priserne på den kollektive transport steget med dobbelt så meget, som de generelle forbrugerpriser i samfundet - overordnet set er priserne på bus og tog i hovedstadsområdet hvert år steget med næsten det dobbelt under VK sammenlignet med under SR-regeringen.

En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke 2,0 og Genopretningspakken viser, at langt de fleste familier får et tab på grund af regeringens politik - det gælder dog ikke de 10 procent rigeste, der samlet får en gevinst - oveni koster regeringens nulvækst i kommunerne et tab i den offentlige service på 12 milliarder kroner.

En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring viser, at langt de fleste danske familier får et tab - det gælder imidlertid ikke de ti procent rigeste, der samlet får en gevinst - de almindelige lønmodtagere rammes hårdest af forringelsen af efterlønnen, mens de rigeste i langt mindre grad bruger efterlønsordningen og derfor går helt fri af krisepolitikken.