Ekspert

Frederik I. Pedersen

Chefanalytiker

Tlf: 33 55 77 12
Mob: 28 42 42 72
Email: fip@ae.dk

Frederik I. Pedersen er chefanalytiker og AEs ekspert i konjunkturer og økonomisk udvikling. Han er leder af den makroøkonomiske gruppe, der beskæftiger sig med dansk og international økonomi og to gange om året udarbejder prognoser for dansk økonomi.

Frederik I. Pedersen arbejder med analyse af den økonomiske udvikling og følger konjunktursituationen tæt. Hans kerneområder er økonomiske statistikker og prognoser, herunder analyser af erhvervsudvikling, arbejdsmarked og produktivitet. Han har gennem flere år stået i spidsen for AEs mellemfristede økonomiske fremskrivninger (2015/2019), der blandt andet har sat fokus på manglen på uddannet arbejdskraft på fremtidens arbejdsmarked. Frederik I. Pedersen har desuden et godt kendskab til regeringens 2015-fremskrivninger og den finanspolitiske holdbarhed.

Frederik I. Pedersen er uddannet cand.polit fra Københavns Universitet i 2000 og har været ansat i Økonomiministeriet (2000-2001) og i Finansministeriets makroøkonomiske kontor (MPC) med ansvar for arbejdsmarkeds-
prognoserne (2001-2003).

Han har tidligere undervist på økonomistudiet på Københavns Universitet og underviser nu på Fagbevægelsens Interne Uddannelser (FIU) i Dansk og international økonomi. Han blev ansat som økonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i slutningen af 2003 og har siden 2006 været ansvarlig for udarbejdelsen af AEs økonomiske prognoser.

documenticon Pressefoto (707kb)
documenticon Pressefoto (274kb)