AErådets nyeste analyse af uddannelse i Danmark viser, at flere unge i alderen 16-25 år vælger arbejdsmarkedet frem for at uddanne sig.

Siden 2005 er antallet af unge, der arbejder og vel at mærke ikke er i gang med en uddannelse, steget med knap 6 procent eller 10.800 personer. Dette svarer til, at en sjettedel af en ungdomsårgang sætter deres uddannelse på pause og hopper ud på arbejdsmarkedet.

Forklaringen skal findes i, at arbejdsgiverne har haft brug for de unge. I takt med, at højkonjunkturen de seneste år har taget hårdere fat, er det blevet sværere at besætte stillingerne, og derfor er de ufaglærte unge en kærkommen håndsrækning. Dels er de unge relativt billige at ansætte, da de oftest har mindre erfaring en andre, og dels er de typisk meget fleksible.

Det, der er særligt alarmerende i analysen, er, at udviklingen ikke skyldes større ungdomsårgange. Af den samlede vækst på 5,7 procent skyldes blot 0,2 procentenheder, at der er kommet større årgange – stort set hele væksten skyldes, at de unge har ændret adfærd. De unge har simpelhelt siddet ude i folkeskolens afgangsklasser eller i studentervognen og følt sig tiltrukket af hurtige lønchecks frem for udsigten til flere år i uddannelsessystemet.

Udviklingen er allerede nu i gang med at lave et stort uddannelsesefterslæb hos den nuværende generation af unge. Hvert år starter godt 30.000 unge i 16-17-års alderen på gymnasierne og erhvervsskolerne, og den stigning i arbejdsstyrken, som analysen bygger på, svarer således til en tredjedel af en ny årgang på ungdomsuddannelserne. Selvfølgelig er det ikke utænkeligt, at de unge kommer i gang med en uddannelse senere, men det bliver en udfordring at få vinket de unge ud i nødsporet og ind på uddannelsesvejen.

Selvom der er brug for ufaglært arbejdskraft nu, så tyder prognoserne på, at efterspørgslen mindskes i fremtiden, så det bliver sværere for de unge at få ufaglærte jobs. Derfor er det et spørgsmål om investering at få de unge tilbage i uddannelsessystemet. Ikke kun for den enkelte, der med en uddannelse i bagagen, kan se frem til øget jobsikkerhed og bedre arbejdsvilkår, men også for samfundet. Uddannelse medfører højere produktivitet, senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og mindre sygefravær. Derfor er det uddannelse, som Danmark skal satse på i fremtiden, hvilket regeringen også har indskrevet i deres 2015-mål. Netop derfor kalder det i den grad på politisk handling fra regeringens side, da udviklingen i disse år er uholdbar. De unge løber en risiko ved at vælge lønchecken frem for en uddannelse, og det kan komme til at føles som at tisse i bukserne - det føles varmt nu, men bliver hurtigt koldt.