Man bliver nødt til at skelne mellem dels sektorer og dels mellem kort og mellemlangt sigt for at svare på, om der er mangel på job eller arbejdskraft.

Arbejdsløsheden er faldet til et rekord lavt niveau. Arbejdsgiverne har gennem de seneste par år haft svært ved at få netop den arbejdskraft, der stod øverst på ønskelisten, men har langt hen ad vejen lukket hullerne via overarbejde, udenlandsk arbejdskraft og ansættelse af folk med løsere tilknytning til arbejdsmarkedet. Beskæftigelse og arbejdsløshed er mod alle forudsigelser blevet ved med at sætte nye rekorder, hvilket gør det svært at begrunde den lavere vækst det seneste år med en generel arbejdskraftmangel. Den økonomiske nedgearing er en normal konjunkturreaktion på stigende renter, kraftigt stigende fødevare- og energipriser, faldende boligpriser og finanskrisen.

De økonomiske udsigter er blevet mørkere, hjulpet på vej af finanskrisen. Ledigheden er ganske vist stadig lav, men fordobles de kommende år ifølge de fleste økonomiske prognoser. Stigende ledighed ses allerede indenfor bygge- og anlægssektoren, og opgørelser fra Danmarks Statistik viser, at industrien allerede nu ikke længere melder om mangel på arbejdskraft.

Hovedudfordringen de kommende par år er således ikke generel mangel på arbejdskraft i den private sektor, men nærmere mangel på job. Alligevel har regeringen fremskyndet Arbejdsmarkedskommissionens arbejde med begrundelsen om, at mangel på arbejdskraft er den største udfordring, dansk økonomi står med.

Vi vil dog fortsat kunne opleve mangel på arbejdskraft inden for bl.a. offentlige faggrupper, hvor store årgange går på pension. Samtidigt kommer små årgange ind på arbejdsmarkedet, hvorfor mangel på arbejdskraft igen vil være på dagsorden, når dansk økonomi igen kommer op i gear. Hovedudfordringen bliver især manglen på uddannet arbejdskraft. Men det har Arbejdsmarkedskommission desværre ingen løsningsforslag til, selvom det går i den forkerte retning med regeringens målsætning om, at flere unge skal have en ungdomsuddannelse.

Løsningen på den fremtidige udfordring med at skaffe uddannet arbejdskraft er først og fremmest at give en ungdomsuddannelse til de 20 procent af de unge, der i dag ikke får en uddannelse. Gevinsten er otte flere år på arbejdsmarkedet for hver person, der får en ungdomsuddannelse, som følge af bl.a. lavere risiko for ledighed, senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Derfor bør der indføres ret og pligt til en ungdomsuddannelse.