Bilkøer og togforsinkelser koster over 40.000 tabte arbejdsår og det er et tal, som vil stige år for år, hvis der ikke investeres, viser beregninger fra AErådet.

Den borgerlige tænketank Cepos anerkender imidlertid ikke, at potentialet for at øge beskæftigelsen ved infrastrukturinvesteringer er stort, som det fremgår af Børsen den 21. oktober. Cepos kalder det ”misvisende…når politikere og andre anbefaler investeringer i infrastruktur som løsning på…at sikre arbejdskraft”

Men AErådets budskab får nu støtte fra to konservative ministre.

Transportminister Lars Barfoed (K) udtaler i Børsen 24. oktober 2008:

"Det var med nogen forundring, jeg læste budskabet fra Cepos…på baggrund af en simpel konvolutberegning mener, at investeringer i veje og jernbaner er uden effekt på arbejdsudbuddet. Budskabet er lodret forkert…Investeringer i infrastruktur har enorm effekt og giver store samfundsøkonomiske gevinster, højere mobilitet og et mere fleksibelt arbejdsudbud. Det giver også gevinster som øget konkurrenceevne og mere livskvalitet i form af tid til familie og fritid – tid, der ikke spildes på vejene og i togene. Gevinster i den størrelsesorden – ud over den positive effekt på arbejdsudbuddet – må ikke overses af Cepos i ren iver for at få marginalskatten sænket, efterlønnen fjernet og dagpengeperioden forkortet."

Og Økonomi- og Erhvervsminister Lene Espersen (K) udtalte på TV2news den 25. september 2008:

”Selvom der er mange kloge mennesker, der har sagt, at vi burde gå ind og ændre [på efterlønnen, red.] her og nu, er det ikke noget, der bliver den store diskussion af…men der er masser andre områder, der også kan være med til at skabe et større arbejdsudbud…sådan en banal ting som det mange i de danske familier oplever, nemlig at vores infrastruktur ikke fungerer godt nok…man har faktisk beregnet, at det svarer til 40.000 helårsstillinger det der bliver spildt ved at vente på grund af en infrastruktur, der ikke fungerer”.

Potentiale ved infrastruktur findes også i en DI-undersøgelse bragt i Berlingske Tidende 1. april 2008 under overskriften ”Dårlig infrastruktur truer hovedstadens virksomheder”. Her fremgår det, at 60 procent af virksomhederne mener, at en velfungerende infrastruktur er det væsentligste parameter for virksomhedernes valg af lokalisering og det er et oplagt sted til at nedbryde barriere mod fremtidig vækst. Chefen for infrastruktur i DI mener i Børsen den 21. oktober, at Cepos fejlvurderer behovet for investeringer i infrastruktur.

Og transportforsker ved Danmarks Teknisk Universitet kalder Cepos’ tilgang besynderlig og undrer sig over, at Cepos overser problemerne forbundet med de kraftigt voksende transportbehov i det danske samfund.

Øresundsbroen er et konkret eksempel på, hvor man har realiseret de positive dynamiske beskæftigelsesvirkninger af infrastrukturinvesteringer. Før Øresundsbroen åbnede, pendlede ca. 1.500 dagligt mellem København og Skåne i forbindelse med job. Nu er den arbejdsrelaterede pendling tidoblet til 15.000 pr. dag i 2007, hvilket har bidraget til at reducere manglen på arbejdskraft i hovedstadsområdet. Det fremgår af Øresundsbro Konsortiets, Værd at vide om Øresundsbron (juni 2008).

Trængslen på Frederikssundsvejen er et konkret eksempel på, hvor arbejdskraftpotentialet er stort. Således vurderes det i VK-regeringens investeringsplan (februar 2003), at en investering i en motorvej til Frederikssund, som koster knap 1 mia. kr. i anlægsudgifter, vil give en tidsbesparelse og derved en samfundsøkonomisk gevinst på 2 mia. kr. målt i nutidskroner.
At trængselsproblemerne vil stige år for år, hvis der ikke investeres kan man læse af Infrastrukturkommissionens rapporter fra 2007 og 2008, hvor det fremgår, at ”Den økonomiske vækst er formentlig den væsentligste baggrund for trafikudviklingen…Den økonomiske vækst indebærer en øget efterspørgsel efter transport. Det vil øge kravene til kapaciteten på det overordnede vej- og banenet.”