Forårspakken 2.0 er et skridt frem, mens de seneste nationalregnskabstal slår dansk økonomi to skridt tilbage. Derfor er behovet for en vækstpakke større nu, end før Forårspakke 2.0 blev vedtaget.

 Vi står midt i den værste vækstkrise siden 2. verdenskrig. AErådet forventede inden de kulsorte nationalregnskabstal for 4. kvartal 2008, at ledigheden ville stige til 120.000 personer frem mod slutningen af 2009. Samtidig forudså vi, at vi i år ville få en negativ vækst på -1,2 procent. De seneste nationalregnskabstal varsler nu et endnu større produktionsfald i år på i størrelsesorden -2,5 pct.

Forårspakke 2.0 bidrager i sig selv til, at ledigheden stiger med 5.500 personer mindre i år og 7.000 personer mindre i 2010, end den ellers ville have gjort. Det svarer dog blot til, hvad ledigheden stiger med hver eneste måned i øjeblikket. Pakkens bidrag til den økonomiske vækst er omtrent 0,3 procent. Den økonomiske vækst bliver således meget negativ i år selv med en Forårspakke.

Endvidere er Forårspakken desværre ikke intelligent sammensat. Det store fokus på at stimulere økonomien via en underfinansieret skattereform på over 14 mia. kr. fra januar 2010 bevirker, at effekten på beskæftigelsen først kommer tidligst næste forår. Herudover er det en økonomisk kendsgerning, at skattelettelser ikke er et effektivt instrument til at øge beskæftigelsen på kort sigt. Anvendes ”krudtet” i stedet på offentlige investeringer, vil beskæftigelsesvirkningen være op mod fem gange større. Den underfinansierede skattereform bidrag især til beskæftigelsen i 2011 og 2012. Hvis økonomiens konjunkturer på det tidspunkt er vendt, vil underfinansieringen bidrage medcyklisk og dermed modsat intentionen.

Forårspakken indeholder også 2 mia. kr. til at løfte kommunernes anlægsinvesteringer i 2009, hvilket er positivt. Regeringens fokus på offentlige investeringer blegner dog sammenlignet med underfinansieringen på 14 mia. kr.

I lyset af de nyeste vækstudsigter og det rekord høje antal konkurser er der fortsat et stort behov for vækstpakke, der virker hurtigt og effektivt. En sådan vækstpakke bør i højere grad indeholde rentable og relevante investeringsprojekter, der ligger inden for bl.a. energirenovering, renovering af almene boliger og vedligehold af infrastruktur. Vækstpakkens formål skal være at stimulere økonomien og beskæftigelsen nu og ikke først til næste forår.