Arbejdsmarkedskommissions forslag fokuserer alt for meget på at skaffe hænder og for lidt på, at der på fremtidens arbejdsmarked vil være brug for kloge hoveder.

Arbejdsmarkedskommissionens opgave er at finde 14 mia. kr. til at finansiere fremtidens velfærd. Ser man konkret på kommissionens løsningsforslag, fokuserer de meget ensidigt på, at der vil mangle hænder på arbejdsmarkedet. Det er måske nok deres kommissorium, men her og nu er den største udfordring den kraftigt stigende ledighed og mangel på jobs - ikke mangel på hænder. Når vi kommer om på den anden side af den nuværende økonomiske krise vil der igen opstå mangel på uddannet arbejdskraft, samtidig med at vi vil stå med alt for mange ufaglærte. Det er altså ikke bare mangel på hænder, men mangel på hænder med tilhørende kloge hoveder.

Netop udfordringen med uddannet arbejdskraft kommer Arbejdsmarkedskommissionen desværre ikke med mange løsningsforslag til

I det lys er øget uddannelse nøglen til at sikre høj beskæftigelse og velfærd i fremtiden. For eksempel stiger det gennemsnitlige antal år som folk er i beskæftigelse med otte år, når de tager en uddannelse efter folkeskolen. Det skyldes, at uddannede er mindre ledige, har mindre chance for at gå på førtidspension og trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet. Det betyder også, at de f.eks. går senere på efterløn.

Øget uddannelse løser således mange af de udfordringer, som Arbejdsmarkedskommissionen har øje på. Det er et væsentligt middel, som bidrager til at øge beskæftigelsen og forbedre de offentlige finanser markant.

Netop udfordringen med uddannet arbejdskraft kommer Arbejdsmarkedskommissionen desværre ikke med mange løsningsforslag til – kommissionens fokus er primært rettet mod at skaffe flere hænder. Det kan undre, for der er masser af udfordringer at tage fat på uddannelsesområdet.

Regeringen er nemlig milevidt fra målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse inden 2015. Og andelen af en ungdomsårgang, der ikke får en ungdomsuddannelse, er faktisk gået den forkerte retning fra 2000 og frem til i dag.

Kunne man nå uddannelsesmålene, vil det kunne bidrage til arbejdsstyrken på sigt og give et væsentligt bidrag til at forbedre den finanspolitiske holdbarhed. Samtidig bidrager øget uddannelse til at løse mange andre udfordringer i samfundet. Uddannelse er således et effektivt middel til at sikre velstanden og ligheden i Danmark, hvor det også går i den forkerte retning. Derudover har AE i en lang række analyser dokumenteret, at uddannelse både har store gavnlige virkninger for den enkelte, for samfundet og for de offentlige kasser.

Konkret foreslår AE derfor, at alle unge gives ret og pligt til 13 års uddannelse, så det laveste uddannelsesniveau i Danmark i fremtiden er en ungdomsuddannelse. Det må dog ikke forveksles med skolepligt, da det ikke hjælper på de skoletrætte. Der bør i stedet udvikles nye uddannelsestilbud med et større praktisk indhold, hvor arbejde og uddannelse kan kombineres, så ingen under 18 er i et job, med mindre de er under uddannelse.