Antallet af overførselsmodtagere i alderen 15-64 år er i dag på nogenlunde samme niveau som i slutningen af 90’erne - i dag er omkring 22 procent af befolkningen i den arbejdsdygtige alder således på overførselsindkomst - andelen toppede i 1995, hvor over 25½ procent i den arbejdsdygtige alder var på overførselsindkomst.

Knap 400000 beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse - Hvis de mister deres arbejde, er det kun hver fjerde, der kan få kontanthjælp - Godt 290000 har dermed ikke et økonomisk sikkerhedsnet, og kan således ikke få hjælp til at forsørge sig selv og familien i tilfælde af ledighed.

Antallet af marginaliserede - personer med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet - er begyndt at vokse kraftigt igen - alene i andet kvartal 2011 var stigningen på 6500 personer, og siden bunden i 2009 er 18000 flere registreret som marginaliserede - med udviklingen og udsigterne på det danske arbejdsmarked må vi forvente fortsatte markante stigninger den kommende tid

I øjeblikket vokser antallet af kontanthjælpsmodtagere markant, og gruppen af unge mellem 16 og 29 år udgør hele 38,7 procent af samtlige kontanthjælpsmodtagere - særligt bekymrende er det, at den største stigning ses blandt gruppen af unge uden for arbejdsstyrken, da de risikerer at hænge fast i systemet.

I løbet af det seneste år er antallet af kontanthjælpsmodtagere vokset drastisk - samlet set er der nu 120000 fuldtidspersoner på kontanthjælp, hvilket svarer til en stigning på 32500 fuldtidspersoner - antallet af kontanthjælpsmodtagere toppede sidst i januar 2004, og der er nu kun ca. 6400 færre personer på kontanthjælp end dengang.

Omkring 300000 danskere i arbejde kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde - det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark - når man ser på boligejere viser det sig, at 87 procent af boligejerne, som ikke er medlem af en a-kasse, heller ikke kan få tilkendt kontanthjælp i tilfælde af ledighed.

Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2400 i april måned, tallene skal dog tolkes forsigtigt - mange er ikke medlem af en a-kasse, og det faktum, at beskæftigelsen i 2009 faldt mere end dobbelt så meget som ledigheden steg, viser, at ledighedstallene undervurderer nedturen på arbejdsmarkedet.

Med 300-timers reglen, som nu er skærpet til en 450-timers regel, har man klippet et gevaldigt hul i det sociale sikkerhedsnet - omkring en femtedel af de ramte i 2007 levede i forvejen et liv i fattigdom. Dermed fratages en marginaliseret gruppe med meget få økonomiske midler deres forsørgelsesgrundlag.

Langt færre har igennem de seneste år valgt at benytte efterlønsordningen - var udviklingsmønstret fra 2005 således fortsat frem til i dag, ville antallet af efterlønsmodtagere have været 15000 personer højere. Udviklingen bekræfter, at der er store gevinster at hente ved at gøre det attraktivt for de ældre at blive længere på arbejdsmarkedet.

Unge uden ungdomsuddannelse lever i langt højere grad af offentlige overførsler i voksenlivet, end de unge der som 25-årige har gennemført en ungdomsuddannelse - samtidig bidrager unge med ungdomsuddannelse med mere end 400000 kroner per person til de offentlige finanser fra de er 25 til 31 år. Det er 800 gange så meget som personer uden ungdomsuddannelse.