Inden for det sidste år er der kommet godt 8000 flere ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere - sammen med stigningen i langtidsledigheden er udviklingen et tegn på, at krisen kan efterlade en permanent skade på dansk økonomi i form af højere arbejdsløshed og en lavere arbejdsstyrke.

Arbejdsstyrken er faldet mere markant under denne krise end under tidligere kriser - faldet i arbejdsstyrken skyldes dels, at flere tager en uddannelse, og at en del af den udenlandske arbejdskraft er taget hjem - den store forklaring er dog, at mange ikke er registreret som arbejdsløse, fordi de hverken kan få dagpenge eller kontanthjælp.

Med 300-timers reglen, som nu er skærpet til en 450-timers regel, har man klippet et gevaldigt hul i det sociale sikkerhedsnet - omkring en femtedel af de ramte i 2007 levede i forvejen et liv i fattigdom. Dermed fratages en marginaliseret gruppe med meget få økonomiske midler deres forsørgelsesgrundlag.

Regeringen kom ikke i mål med NY CHANCE TIL ALLE, der var en del af integrationsaftalen fra maj 2005. På landsplan blev ingen af de tre målsætninger om beskæftigelse og aktivering opfyldt. Værst ser det ud med målet om aktivering. Her endte aktiveringsgraden på lige over 24 procent, hvilket var milevidt fra målsætningen på 40 procent.

Regeringens integrationsudspil NY CHANCE TIL ALLE fra 2005 har ikke levet op til målsætningerne. Det viser AErådet i analysen ”NY CHANCE TIL ALLE halter”. Analysen viser også, at det især er de stærkeste kontanthjælpsmodtagere, der er kommet i beskæftigelse.

Vurderet ud fra regeringens egne målsætninger halter "NY CHANCE TILALLE"