Antallet af overførselsmodtagere i alderen 15-64 år er i dag på nogenlunde samme niveau som i slutningen af 90’erne - i dag er omkring 22 procent af befolkningen i den arbejdsdygtige alder således på overførselsindkomst - andelen toppede i 1995, hvor over 25½ procent i den arbejdsdygtige alder var på overførselsindkomst.

AE har for FOA beregnet de økonomiske konsekvenser ved at være på førtidspension i stedet for efterløn - beregningerne viser, at den hårde modregning af ægtefællens indkomst, der er en del af førtidspensionsordningen, vil medføre store økonomiske tab for de familier, hvor en af parterne tvinges på førtidspension i stedet for efterløn.

Risikoen for førtidspensionering og tidlig efterløn er meget afhængig af, hvilket erhverv man er ansat i - rengøringsvirksomhed er det erhverv, hvor risikoen for førtidspensionering og tidlig efterløn er størst - analysen viser, at der er et betydeligt sammenfald i de erhverv, der har størst overrisiko for henholdsvis førtidspensionering og tidlig efterløn.

Et samlet kommunalt velfærdsindeks afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle - ligeledes når der måles på uddannelsesniveau, beskæftigelsesomfang, demografi og sundhedstilstand klarer yderkantsdanmark sig markant dårligere end resten af Danmark.

Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af arbejdslivet, hvilket er dobbelt så meget som personer med en kompetencegivende uddannelse.

Befolkningens sundhedstilstand har stor betydning for samfundsøkonomien, blandt andet fordi sundhedstilstanden påvirker beskæftigelsen. Set over et arbejdsliv mistes i gennemsnit 4,3 potentielle arbejdsår pr. person som følge af risikoen for henholdsvis førtidspensionering og tidlig død.