I løbet af de sidste år er der kommet 5000 flere langtidsledige dagpengemodtagere i Syd- og Vestjylland - dette svarer til en firdobling, og der er tale om de største stigninger i hele landet - på landsplan er langtidsledigheden blandt dagpengemodtagere tredoblet til et niveau på 35000 langtidsledige i april måned.

En stor gruppe på 370000 personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan få kontanthjælp fra det offentlige - nye tal viser, at hver syvende på arbejdsmarkedet således ikke har nogen mulighed for understøttelse i tilfælde af ledighed.

Regeringen og Dansk Folkepartis spareplan indebærer, at dagpengeperioden halveres fra 4 år til 2 år - halveringen af dagpengeperioden rammer imidlertid skævt i landet, hvor flest i Nordjylland, på Fyn, i København, på Københavns vestegn og en række udkantsområder må give afkald på deres dagpenge.

Regeringen og Dansk Folkepartis spareplan indebærer, at dagpengeperioden bliver halveret fra fire til to år, hvilket vil medføre, at et stort antal forsikrede ledige hvert år vil falde ud af dagpengesystemet, når de to år er gået -når dagpengene forsvinder, kan man søge om kontanthjælp i kommunen, men her er det langt fra alle, der kan få hjælp: Syv ud af ti kan nemlig ikke få kontanthjælp, når dagpengene forsvinder.

Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2400 i april måned, tallene skal dog tolkes forsigtigt - mange er ikke medlem af en a-kasse, og det faktum, at beskæftigelsen i 2009 faldt mere end dobbelt så meget som ledigheden steg, viser, at ledighedstallene undervurderer nedturen på arbejdsmarkedet.

Hver syvende beskæftigede i Danmark kan ikke få hjælp fra det offentlige, hvis de mister deres arbejde - årsagen er, at mange beskæftigede står uden for a-kassesystemet, samtidig med at deres formue eller ægtefællens indtægt er for høj. Boligejere kan risikere, at boligen ender på tvangsaktion, hvis de mister jobbet.

Flere og flere dagpengemodtagere hænger fast i ledighed - især i Nordjylland, på Fyn, Lolland og Bornholm er det blevet vanskeligere for krisens ofre at komme i beskæftigelse igen. AE forudser, at antallet af langtidsledige vil stige i de kommende måneder, men politisk handling nu vil kunne begrænse skaden.

Langtidsledigheden er igen ved at få fodfæste på det danske arbejdsmarked - antallet af forsikrede ledige, der har brugt ½-1 år af den 4-årige dagpengeperiode, er steget med over 125 procent i forhold til samme tidspunkt sidste år. Det varsler nye tider med et stigende antal langtidsledige med dertil hørende risiko for marginalisering og udstødning af arbejdsmarkedet.

I andet kvartal 2009 var næsten 60000 unge under 30 år ramt af ledighed, svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken - det er en stigning på over 20000 personer i forhold til samme kvartal sidste år, eller hvad der svarer til 61 procent. Sammenligner man ledigheden blandt de unge med ledigheden for resten af befolkningen, er det tydeligt at arbejdsmarkedskrisen rammer de unge langt hårdere.

Nyledige på dagpenge hænger i større grad fast i ledighed. Andelen af de nyledige, der kommer i beskæftigelse efter otte uger, er faldet med omkring 20 procent i forhold til året før. Kun hver tredje dagpengemodtager, der trådte ind i ledighedskøen i fjerde kvartal, fandt job, inden der var gået otte uger.