Ledigheden har stort set været uændret igennem 2011 - under overfladen gemmer der sig dog en ny fase af krisen - mest iøjefaldende er kvindernes arbejdsløshed, som er vokset markant i 2011, mens mændenes er faldet - på a-kasse niveau så man i 2011 således også flere markante bevægelser i ledigheden, hvor ledigheden nu i højere grad vokser i de a-kasser som traditionelt er tilknyttet det offentlige.

De unge, der var langtidsledige i 90'erne, har helt frem i dag en markant dårligere arbejdsmarkedstilknytning end dem, der ikke var ledige - det kan blandt andet ses ved, at dem der var ledige har et lønefterslæb på omkring 50-60000 kroner årligt og langt flere står stadig uden for arbejdsmarkedet.

Indikatorerne for beskæftigelsesudviklingen i dansk økonomi viser et mudret billede og peger på en fortsat om end behersket nedgang i beskæftigelsen - når det er sagt, ser det ikke ud til, at arbejdsmarkedsudviklingen er et udtryk for en ny stor krise - det bekræftes ligeledes af de seneste arbejdsløshedstal, der har vist et lille fald.

Udsigterne for dansk økonomi tegner ikke prangende - tværtimod - de seneste tal for væksten viser, at dansk økonomi er skrumpet i 2 ud af de sidste 3 kvartaler i 2011 - udfordringerne for 2012 er store, men med en offensiv indsats målrettet vækst, beskæftigelse og uddannelse kan Danmark komme tilbage på sporet.

I dag er der over 160000 personer, der står uden job - siden ledigheden var lavest i 2008 er antallet af arbejdsløse faglærte tredoblet og antallet af personer med videregående uddannelser er fordoblet - de ufaglærte har oplevet en fordobling siden 2008, hvilket svarer til at hver tiende ufaglært i arbejdsstyrken i dag er ledig.

Det danske arbejdsmarked har været blandt de hårdest ramte under den økonomiske krise, kun overgået af gældsplagede lande som Irland, Spanien og Grækenland - det forspring vi havde med hensyn til lav arbejdsløshed før krisen er ved at blive sat over styr - for første gang siden 1994 har Danmark nu en højere arbejdsløshed end både Sverige og Tyskland.

Nye ledighedstal viser, at arbejdsløsheden nu er på 164300 personer, hvilket svarer til 6,2 procent af arbejdsstyrken - gårsdagens nyhed om, at BNP igen falder, kan være et varsel om at en ny fase af krisen, hvor private arbejdspladser de kommende måneder kan være mere udsatte end tidligere.

Der har i debatten den seneste tid været fokus på, at højtuddannede skulle være blevet særlig hårdt ramt af den økonomiske krise - på baggrund af alle tilgængelige nationale statistikker viser denne analyse imidlertid, at dette ikke harmonerer med virkeligheden - alle tal peger nemlig på, at de lavest uddannede faktisk er den gruppe, der har betalt den højeste pris for krisen.

Beskæftigelsen for de unge mellem 15-29 år er siden krisens udbrud faldet med knapt 80000 personer og dermed er ungdomsarbejdsløsheden nu 11,2 procent - arbejdsløshedsprocenten er dermed næsten fordoblet for de unge, når man måler siden krisen start i slutningen af 2008 - AE frygter, at ungdomsarbejdsløsheden er på vej mod det niveau, man så i 1980'erne og starten af 1990'erne.

Efter recessionen venter der de tre private hovederhverv bygge- og anlægssektoren, industrien og den private servicesektor yderligere tre magre år - i 2013 forventes beskæftigelsen for de tre private hovederhverv forsat at være 72000 personer lavere end i 2009, hvor BNP ramte bunden - en fælles europæisk vækstpakke er nødvendig.