Manglende dokumentation i skattedebatten

For det første baseres de traditionelle effekter af en skatteomlægning på en 12 år gammel spørgeskemaundersøgelse med omkring 2.500 svarpersoner. For det andet introduceres der i StØV rapporten nye effekter af skattelettelser, som ikke er understøttet af empiriske undersøgelser. I stedet baserer resultaterne i StØV modellen sig på gæt om hvor store, effekterne er. Man forudsætter altså konklusionen. Skatteministeren udtaler selv, at der ”… ikke er tale om dokumentation af ny forskning, men snarere en lang række regneeksempler under forskellige forudsætninger…”

Udover at størrelsen af effekterne ikke er dokumenteret, benytter Skatteministeriet en ny metode for at få effektivitetsgevinster til at give en positiv effekt på de offentlige finanser. Skatteministeriet antager, at lønsummen i det offentlige er konstant, hvorved effektivitetsgevinster slår ud i færre offentligt ansatte. Ifølge Skatteministeriets model kan en skattelettelse altså eksempelvis medføre flere patienter per sygeplejerske uden forringelser i sundhedssektoren. Dette skal ske samtidig med, at en del af de ansatte afskediges. Det er en ekstrem antagelse, som ikke er set historisk.

Det kan undre, at debatten om dynamiske effekter udelukkende drejer sig om effekter af skattelettelser. Der er i høj grad positive dynamiske effekter af offentlige investeringer i fx uddannelse, infrastruktur og sundhed, uden dette medregnes som en mulig finansieringskilde. Medregner man dynamiske effekter på skattesiden på baggrund af et spinkelt grundlag, må man som minimum forlange, at dynamiske effekter også medregnes på investeringssiden.

Vi i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er fortalere for lavere skat på arbejde ved en skatteomlægning. En stigning i topskattegrænsen, så færre almindelige lønmodtagere skal betale topskat, og en stigning i beskæftigelsesfradraget, så gevinsten ved at komme og blive i beskæftigelse stiger, er blandt vores topprioriteter. En skattelettelse på arbejde skal dog være fuldt finansieret, så der ikke spilles hasard med dansk økonomi, eller så regningen efterlades i børneværelset. Samtidig er det vigtigt, at skatteomlægning skrues sammen på en måde, så uligheden ikke forøges eller så der skæres i den offentlige service. Hvis der efter en skatteomlægning viser sig dynamiske effekter af omlægningen, kan man efterfølgende bruge dette overskud til f.eks. at sænke skatten på arbejde yderligere. Men størrelsesordenen af de dynamiske effekter er så usikre, at det vil være helt uansvarligt at basere en finansiering på dette grundlag.